Systemforvalter til national samfundskritisk sundheds-it infrastruktur

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af verdens bedste digitale sundhedsvæsen og understøtte sammenhængen i sundhedsvæsenet til glæde for borgere og sundhedsfaglige? Så er du måske vores nye systemforvalter til samfundskritisk infrastruktur i Sundhedsdatastyrelsen.

Om Sammenhægende Digital Sundhed

Stillingen er placeret i sektionen National Infrastruktur i afdeling for Sammenhængende Digital Sundhed. Afdelingen varetager forvaltning, drift og udvikling af de dele af den nationale it-infrastruktur på sundhedsområdet, som Sundhedsdatastyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Fælles Medicinkort, Den Nationale Serviceplatform, Sundhedsvæsenets organisationsregister og Sundhedsvæsenets Elektroniske Brugerstyring.

Afdelingen har desuden ansvaret for en række større og komplekse udviklingsinitiativer på tværs af hele sundhedssektoren, herunder program for et samlet patientoverblik, digitale løsninger til gravide og digitalisering af høreområdet. Vi rammesætter desuden den fællesoffentlige digitaliseringsindsats gennem arbejde med it-standarder og -arkitektur.

Din hverdag hos os

Du får ansvaret for systemforvaltningen af Sundhedsvæsenets Elektroniske Brugerstyring (SEB), som er en platform for brugerstyring i sundhedsvæsenet med mere end 10 mio. årlige logins. SEB understøtter bl.a. fødereret brugerstyring og gennemstilling til NemLogin. SEB er over tid blevet mere kritisk med øgede krav til modernisering og professionalisering, bl.a. afledt af krav i regi af National standard for Identiteters Sikringsniveauer (NSIS). Derfor har vi brug for en dygtig systemforvalter. Her og nu har vi bl.a. fokus på at blive klar til overgangen til ny standard for offentlige certifikater til elektronisk service (OCES3).

Vores brugere tæller kommuner, regioner, private aktører i sundhedsvæsenet samt praksissystemer, webapoteker og andre borgervendte systemer.

Vi arbejder ud fra den statslige it-systemstyringsmodel og det betyder, at du vil komme til at stå i spidsen for at sikre modenhed ift. forretningsunderstøttelse, sikkerhed, dokumentation, dialog med anvendere, kommunikation, økonomistyring og leverandørsamarbejde.

Arbejdsopgaverne er mange og forskelligartede, og du kan forvente både ansvar og hjælpsomme kollegaer.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Hvis OIO SAML, NemLog-in, idP’er og NSIS er kendt stof for dig, er du allerede godt fra start. Hvis ikke – er det vigtigt, at du har interesse for området og er klar på at lære.

Vi forventer, at du besidder en vis teknisk forståelse. Din tekniske forståelse får du bl.a. brug for, når du, i samarbejde med kollegaer og interessenter, prioriterer opgaver ud fra forretningsmæssig værdi og risiko.

Vi lægger vægt på, at du tager ansvar og vil være med til at professionalisere. Vi ser derfor gerne, at du har erfaring med disciplinerne ift. systemforvaltning og har en struktureret tilgang til arbejdet.

Vi vægter desuden følgende kompetencer højt:

  • Erfaring fra sundhedsvæsenet
  • Erfaring med udbud, leverandør- og kontraktstyring
  • Erfaring med betjening af governance fora
  • Kendskab til brugerstyring
  • Kendskab til informationssikkerhed og databeskyttelse
  • Kendskab til tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet
  • Kendskab til den statslige it-systemstyringsmodel.
Som person er du pragmatisk og åben og kan indgå i dialog og samarbejde med alle i og uden for Sundhedsdatastyrelsen.

Vi tilbyder

Kulturen i sektionen er præget af at være uformel med plads til sparring og grin samt frihed for den enkelte til at tilrettelægge sit arbejde. Vi stræber efter at skabe en god balance mellem mulighed for hjemmearbejde og et stærkt fællesskab med videndeling, hvor vi samarbejder om at forbedre vores kompetencer og levere høj kvalitet. Efter- og videreuddannelse samt anden kompetenceudvikling er også en prioritet i styrelsen.

Der er et stærkt socialt sammenhold i sektionen. Vi har en meget aktiv personaleforening, men laver også arrangementer internt i afdelingen. Eksempelvis mødes flere til et glas vin engang i mellem i afdelingens vinklub.

Sundhedsdatastyrelsen er centralt beliggende i København med nem adgang til offentlig transport og har fri parkering på området.

Om ansættelsen

Du bliver ansat på en af følgende måder

  • Som udgangspunkt som fuldmægtig, men afhængig af dine kvalifikationer kan du også ansættes som specialkonsulent efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes centralorganisation.
  • Som IT-medarbejder efter gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomst) og den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedr. It-medarbejdere.
Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Gitte Nørgaard Aidt, tlf. 91 33 48 23.

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24 og 25.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sundhedsdatastyrelsen, Ørestads Boulevard 5, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169183&DepartmentId=8908&MediaId=2519&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837577

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet