Vil du gøre en forskel for jurastuderende ved Københavns Universitet som kontormedarbejder?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Uddannelsesservice ved Det Juridiske Fakultet søger en professionel og struktureret HK-kollega til at planlægge eksamener og generering af beviser på fakultetets uddannelser.



Stillingen

Stillingen er placeret i Uddannelsesservice som i det daglige arbejder med at få de studerende bedst muligt igennem studiet – inden for rammerne. Vi søger en HK-kollega til at håndtere planlægningen af mundtlige og skriftlige eksamener og til genereringen af beviser. Der er tale om en stilling med tung drift på et område i udvikling.



Vores forventninger til dig

  • Relevant uddannelse. Du har en kontoruddannelse eller anden relevant uddannelse.
  • Struktur og overblik. Du er grundig og detaljeorienteret. Du er velstruktureret, bevarer overblik og kan arbejde med prioriteringer og deadlines. Det er vigtigt, at du trives med rutineopgaver og tung drift.
  • Trives ved at arbejde i flere systemer. Du må meget gerne have kendskab til studieadministrative it-systemer, men mest af alt skal du have teknisk snilde og kunne overskue at arbejde i mange forskellige systemer og med store Excel-ark.
  • Stærke samarbejdsevner og blik for processer. Du skal være god til at arbejde på tværs af dine opgaver. Derudover må du også godt være initiativrig og interessere dig for processerne i en opgave, herunder være indstillet på at arbejde på et område med mange forandringer. Et af vores kernesystemer skal snart udskiftes. Det er derfor vigtigt, at du har en nysgerrig og positiv tilgang til din fremtidige opgaveløsning.


Hvad kommer du især til at arbejde med?

Du bliver en del af Team Sagsbehandling, Undervisning og Eksamen som primært arbejder med driften af fakultetets uddannelser, blandt andet jurauddannelsen, der er Danmarks største universitetsuddannelse med omkring 4.300 studerende. Teamet består af 13 faste medarbejdere.



Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Planlægning og tilrettelæggelse af mundtlige eksamener (området deles med en kollega)
  • Planlægning og tilrettelæggelse skriftlige eksamener (området deles med en kollega)
  • Generering af beviser på nogle af fakultetets uddannelser (området deles med en kollega)
  • Ad-hoc opgaver indenfor teamets fællesopgaver, f.eks. indgå i teamets vagttelefonordning i eksamensperioderne og være tilknyttet planlægningstelefonen.


Fakultetet og uddannelsesområdet står over for nogle store forandringer i de kommende år, hvor implementering af reformer og udskiftning af centrale systemer vil påvirke de opgaver, afdelingen løser. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i en forandringsproces og er indstillet på at du om nogle år skal løse dine opgaver på en ny måde og at din opgaveportefølje forandrer sig. I disse forandringer skal du fortsat kunne håndtere tung drift, da det er vigtigt, at vi, under forandringerne, fortsat leverer på vores kerneydelser og sikrer de studerende det bedst tænkelige uddannelsesforløb.





Velkommen til Uddannelsesservice

I afdelingen vægter vi samarbejde og tværfaglighed højt. Derfor arbejder vi aktivt med videndeling og løbende udvikling af vores arbejdsprocesser. Vi har fokus på at udvikle de bedste rammer for hver type af opgaver, og sikre størst mulig fleksibilitet for den enkelte, så det er muligt at sikre balance i arbejdslivet.



Det kommer blandt andet til udtryk ved at alle medarbejdere har mulighed for at arbejde hjemme og det kan ses på vores indretning af afdelingen.



Vi tilbyder en spændende driftsportefølje med en blanding af drift og udvikling, og vægter stort ansvar og stor frihed i opgaveløsningen højt. Derudover lover vi gode kolleger og en afdeling som er kendetegnet ved at der er højt til loftet, godt humør og stor faglig stolthed over vores arbejde.



Du bliver ansat i teamet, der er centralt for den faglige sparring og kollegaskabet. Studiechefen er chef for afdelingens 43 medarbejdere, men i det daglige vil du referere til en teamleder.



Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning vil ske som kontorfunktionær efter fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansatte Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og IT-medarbejdere (HK) i staten med indplacering på trin 3, sats 1. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitlig 37 timer inkl. frokostpause.



Tiltrædelse er hurtigst muligt eller 1. oktober 2023.



Vi ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.



Ansøgningen

Er du interesseret i stillingen, skal du sende en elektronisk ansøgning bilagt CV og eksamensbevis via www.jobportal.ku.dk (tryk på linket ”Søg stillingen” nederst i opslaget), så den er os i hænde senest den 13. august 2023.



Vi forventer at holde samtale i slutningen af uge 33 eller i begyndelsen af uge 34.



Har du brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte teamleder Astrid Dybdahl Ovesen på 35 33 44 30, astrid.ovesen@jur.ku.dk.



Det Juridiske Fakultet er ét af seks fakulteter ved Københavns Universitet. Fakultetet har ansvar for forskning, undervisning og formidling på det retsvidenskabelige område. Forskningen foregår bl.a. i forskningscentre og forskningsgrupper med fokus på tematiske satsningsområder. Fakultetet omfatter ca. 80 faste videnskabelige medarbejdere, ca. 65 ph.d.-studerende og ca. 70 administrative medarbejdere. Omkring 20 af de videnskabelige medarbejdere er ansat i kraft af eksterne bevillinger. Desuden er der ca. 400 deltidsansatte undervisere til varetagelse af en del af undervisningen ved den juridiske uddannelse, der omfatter ca. 4.500 studerende. Flere oplysninger kan læses på http://jura.ku.dk/.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

KU - JUR - Fakultetet, Co Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159661&DepartmentId=19181&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873281

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet