BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Den eksterne lektor skal selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisning og eksamination på såvel BA- som KA-niveau inden for oversættelse samt eventuelt en eller flere af disciplinerne fonetik, grammatik og skriftlig formidling. Ansøgere bedes specificere inden for hvilke af disse discipliner de kan varetage undervisning. Undervisning på Åbent Universitet (aftenhold) kan forekomme.
Den eksterne lektor skal kunne tilrettelægge og gennemføre undervisning selvstændigt samt gennemføre dertil hørende eksaminer og andre evalueringer.
Kvalifikationskrav
Ansøgeren skal have afsluttet en relevant kandidatuddannelse, og ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten:
- Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
- Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.
Da stillingen omfatter undervisning i oversættelse mellem engelsk og dansk, forudsættes der færdigheder på højeste niveau i begge disse sprog.
Ansættelsesproces
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning. Efter bedømmelsen får hver ansøger lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, der angår ansøgeren selv.
Ansættelsesforhold
Tidsubegrænset med ansættelsesstart d. 1. september 2023.
Ansættelsen sker i henhold til reglerne i Cirkulære om eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses-og Forskningsministerie indgået mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation gældende fra den 16. marts 2022 samt bestemmelserne for eksterne lektorstillinger, som den er beskrevet i Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabelig personale ved universiteter 1. januar 2020.
Arbejdsforpligtelsen omfatter maksimalt 500 timer med mulighed for forhøjelse til 780 timer pr. undervisningsår Det samlede antal arbejdstimer fastlægges forud for hvert semesters påbegyndelse.
Timelønnen pr. arbejdstime udgør kr. 285,38 (pr. 1. april 2023) plus feriegodtgørelse.
”Frigørelsesattest” indføjes automatisk i ansættelsesbrevet.
Yderligere oplysninger
Studieleder Kirsten Kragh (kirstenkragh@hum.ku) kan kontaktes for yderligere information.
Ansøgning og praktiske oplysninger
Send ansøgning bilagt cv, kopi af eksamensbeviser og dokumenterede oplysninger om undervisningserfaring elektronisk via jobsiden, så den er universitetet i hænde senest 28. juli 2023, kl. 23.59.
Ansøgninger eller supplerende materiale modtaget efter denne dato vil ikke blive taget i betragtning.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
KU - HUM - Fakultetet, Karen Blixens Vej 4, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159742&DepartmentId=18982&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878043