Uklassificeret reservelæge til Psykoterapeutisk Afsnit på Psykiatrisk Center Amager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du et ønske om at stifte bekendtskab og dygtiggøre dig indenfor den psykoterapeutiske specialisering i psykiatrien? - Så er her en unik mulighed, hvis du har lyst til nye faglige udfordringer.

Velkommen inden for hos Psykoterapeutisk afsnit:

Du bliver en del af en ambulant enhed med aktuelt 29 medarbejdere inkl. læger, psykologer, tværfagligt behandlerpersonale, socialrådgiver og sekretærer. Du kommer ind til et afsnit, som er kendetegnet ved et stærkt tværfagligt samarbejde, en høj grad af selvstændighed hos den enkelte medarbejder samt gensidig respekt og ansvarlighed for fælles opgaver.

Som medarbejder på det psykoterapeutiske afsnit bidrager du sammen med dine kolleger til behandling af patienter med ikke-psykotiske lidelser i henhold til beskrivelserne for ”pakke-forløb”. Du kommer til at varetage behandling af depressiv enkeltepisode og periodisk depression på hovedfunktionsniveau samt behandling af personlighedsforstyrrelser på både hoved- og regionsfunktionsniveau. Afsnittet har desuden udredningspakker.

Du bliver tilknyttet et afsnit, som lægger vægt på sammenhæng mellem klinikken og forskning, blandt andet gennem et udbygget internt undervisningsprogram.

Hvordan vil din hverdag se ud?

Behandlingen du varetager er overvejende gruppebaseret. I behandlingen anvender du både kognitiv adfærdsterapi, dialektisk adfærdsterapi og dynamisk/mentaliseringsbaseret terapi.

Dine kliniske opgaver består bl.a. af

  • indledende vurderinger og opfølgende samtaler
  • deltage i gruppeterapi med co-terapeut
  • evt. varetage individuelle terapiforløb under supervision
  • deltage i psykoedukation af patienter og pårørende
Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi kan tilbyde en ansættelse i et dynamisk psykiatrihus, hvor patienten altid er i centrum. Du bliver en del af et center, som har et vedvarende ønske om at dygtiggøre sig og forbedre behandlingstilbuddene for vores patienter.

Derudover får du:

  • rig mulighed for at udvikle ikke kun dine psykoterapeutiske kompetencer men også din viden om psykopatologi og psykofarmakologi indenfor de lidelser vi behandler på afsnittet
  • psykoterapeutisk supervision, som tæller i grunduddannelsen på speciallægeuddannelsen
  • et professionelt miljø med erfarne og engagerede medarbejdere med humor og god interkollegial vekselvirken.
Hvem er du?

Du er yngre læge med interesse for psykiatri og psykoterapi, og du ønsker at få mere viden om behandlingen af særligt depressioner og personlighedsforstyrrelser.

Vi forventer også, at du har et stort engagement og mod på faglige udfordringer. Og så vil du gerne bidrage til et arbejdsmiljø med fokus på vidensdeling og tværfagligt samarbejde.

Løn og ansættelsesforhold

Det er en 1-årig stilling på 37 timer. Stillingen giver mulighed for at arbejde i dagstid fra mandag-fredag.

Tiltrædelse den 1. august 2023 eller snarest derefter.

Har du spørgsmål?

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afsnitsledende overlæge Pernille Bengtsson, Tlf. nr. 38641887, mail pernille.oerskov.bengtsson@regionh.dk eller Cheflæge Henrik Nørbak-Emig Tlf. 30369593, mail Henrik.noerbak-emig@regionh.dk.

Send din ansøgning og CV, samt andre relevante dokumenter senest den 15. juni 2023. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 25.

Mere om os:

Psykoterapeutisk afsnit på Psykiatrisk enter Amager er en undervisningsafdeling med stillinger klassificeret til specialuddannelse i psykiatri, almen medicin og klinisk basisuddannelse. Afsnittet har i perioder uddannelsessøgende læger og psykologer under specialuddannelse samt psykologpraktikanter. Afsnittets overlæger deltager i undervisning af medicinstuderende.

Vil du vide mere om Psykiatrisk Center Amager, så se med i vores video her:




Du kan også læse og høre mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i psykiatrien"



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Amager, Digevej 110, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249909&DepartmentId=14238&MediaId=4946&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845545

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet