BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Udenrigsministeriets søger forretningsorienteret medarbejder til udvikling, vedligehold og support af Trade Council’s CRM system.
Opgaver og ansvar
Du vil i stillingen have fokus på drift og udvikling af Trade Council’s CRM platform, herunder udarbejdelse af vejledninger og e-guides, håndtering af CRM relaterede spørgsmål, samt CRM support af ude og hjemmetjenesten.
En række af de regler og retningslinjer, der skal understøtte compliance i Trade Council (TC), er integreret i organisationens CRM system, og du skal derfor også bidrage til at udvikle nye regler og retningslinjer, tilpasse de eksisterende i takt med udviklingen af organisationens prioriteter og fokusområder samt sikre, at de bliver implementeret i CRM systemet. Udviklingen sker i samspil og koordination med øvrige TC kontorer, og kræver derfor en tæt dialog med mange forskellige interessenter på tværs af TC. Derudover forventes du at bidrage til den løbende sparring med både hjemme – og udeorganisationen om anvendelsen og fortolkningen af regler og retningslinjer.
Endelig vil du skulle bidrage med afgrænsede kommunikationsopgaver, herunder koordinere udgivelsen af Trade Council’s nyhedsbrev, organisere månedlige briefinger af Trade Council’s medarbejdere ude i verden samt publicere nyheder på organisationens intranet.
Hvem er du?
I stillingen ser vi gerne, at du har erfaring med et eller flere af nedenstående områder:
- CRM systemer – enten som bruger, superbruger eller i en support funktion
- Opsætning af systemer, der monitorerer overholdelsen af regler og retningslinjer, herunder også gerne anvendelsen af IT baserede systemer
- Udvikling og implementering af nye regler og retningslinjer tilpasset ændrede strategiske prioriteter og fokusområder
- Skriftlig og mundtlig kommunikation på både dansk og engelsk
- Har gode samarbejdsevner med en professionel og løsningsorienteret tilgang til opgaverne
- Påtager dig et selvstændigt ansvar for opgaverne frem til deres afslutning
- Er grundig og kvalitetsbevidst i løsningen af opgaverne
- Er konstruktiv og bidrager til den gode stemning i kontoret
Organisatorisk placering
Stillingen er placeret i Udenrigsministeriets kontor for Strategi, Policy og Kvalitet (SPK), som er den del af Udenrigsministeriets Trade Council
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være som kontorfunktionær i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation.
Du ansættes uden forflyttelsespligt.
Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.
Tiltrædelse
01.08.2023 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist og kontakt
Ansøgningsfristen er tirsdag den 20. juni 2023. Vi forventer at afholde samtaler i uge 26 2023. Du søger under ”Job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.
Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Mortensen, e-mail: thomor@um.dk, tlf: 61979201 og hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte HR-konsulent Mette Brink Madsen, e-mail: metmad@um.dk, tlf. 33920288.
Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.
Om os
Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, 1402 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169436&DepartmentId=6061&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842072