Udenrigsministeriet søger to nye kolleger til at styrke ministeriets arbejde med databeskyttelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Udenrigsministeriet søger to nye kolleger til at styrke ministeriets arbejde med databeskyttelse Stillingerne giver mulighed for fleksibilitet og stor indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag

Har du indgående kendskab til databeskyttelse og lyst til at bruge din viden i et spændende internationalt orienteret miljø? Så er en stilling i Udenrigsministeriets databeskyttelsesteam måske noget for dig.



Opgaver og ansvar for de to stillinger

Udenrigsministeriet prioriterer databeskyttelsesindsatsen højt og har gennem det seneste år styrket sin indsats på databeskyttelsesområdet. Med mere end 3.000 medarbejdere fra Reykjavik til Canberra, Silicon Valley til Tokyo er Udenrigsministeriet en stor organisation. Din hverdag vil byde på spændende udfordringer og udviklingsmuligheder inden for databeskyttelsesområdet. En vigtig komponent af arbejdet vil være samarbejdet både i København og med repræsentationerne ude, herunder undervisning og rejser som led i indsatsen. Derudover vil netværksopbygning, herunder deltagelse i netværksmøder, være en vigtig del af arbejdet, ligesom Udenrigsministeriet lægger stor vægt på kompetenceudvikling af sine medarbejdere.



Udenrigsministeriet har fokus på trivsel og en god balance mellem arbejde og fritid. Stillingerne indebærer en høj grad af selvstændig opgavevaretagelse med mulighed for fleksibilitet, hvor du vil have stor indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag, herunder mulighed for hjemmearbejde.



Du vil indgå i et team om databeskyttelse i Kontoret for Koncernjura, offentlig ret og arkiv (JTK). Du vil blive centralt placeret i Udenrigsministeriets arbejde med at udvikle og rådgive hele ministeriet indsats på databeskyttelsesområdet. Det daglige arbejde sker i tæt faglig koordination med Udenrigsministeriets databeskyttelsesrådgiver. Dine opgaver vil indebære konkret rådgivning, udarbejdelse af vejledningsmateriale og skabeloner, opfyldelse af registreredes rettigheder, besvarelse af henvendelser, håndtering af databrud og udarbejdelse af konsekvensanalyser. Du vil i forbindelse med rådgivningsopgaven få en bred kontakt til hele organisationen, fx ved anskaffelse af nye it-systemer og risikovurderingen af disse.



Udenrigsministeriet har stor ledelsesmæssig fokus på databeskyttelse og informationssikkerhed. Du vil – i tæt samarbejdet med kontorets ledelse – skulle sætte retningen for den fortsatte sikring af de databeskyttelsesretlige forpligtelser i ministeriet og bidrage til at realisere de fastsatte mål.



Organisatorisk placering

Kontoret for Koncernjura, offentlig ret og arkiv (JTK) har det primære ansvar for rådgivning om offentligretlige problemstillinger, generelle koncernjuridiske spørgsmål i Udenrigsministeriet samt databeskyttelse, herunder rådgivning og udvikling på dette område. Derudover varetager JTK behandlingen af Udenrigsministeriets aktindsigtssager og den daglige drift og udvikling af ministeriets arkiver.



Hvem er du?

Til begge stillinger søger vi kolleger med indgående kendskab til databeskyttelse. Du kan være jurist eller have en anden uddannelsesmæssig baggrund, som du har suppleret med relevante kurser og/eller certificeringer såvel som praktisk erfaring inden for databeskyttelsesområdet. Du har interesse for at bringe din viden i spil i sager relateret til internationale forhold og for at bruge dine kundskaber på tværs af landegrænser. Du har gode kommunikationsevner såvel skriftligt som mundtligt og både på dansk og engelsk. Du har gode samarbejdsevner og erfaring med samarbejde i en organisation med mange fagligheder.



Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår vil afhængige af kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation.

Du ansættes uden forflyttelsespligt. Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.



Tiltrædelse

1. oktober eller snarest muligt derefter.



Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 22. august 2023 for begge stillinger. Vi forventer at afholde samtaler ultimo august. Du søger under ”job” på http://www.um.dk/. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef i JTK, Louise de Brass, på telefon +4533921589. Evt. spørgsmål til løn og vilkår kan rettes til specialkonsulent Mette Juul Trepka, Udenrigsministeriets Koncern HR på telefon +4533921389.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.



Om os

Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, 1402 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171288&DepartmentId=6061&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887280

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet