Udenrigsministeriet søger en teamleder og jurister til arbejdet med forvaltningsretlig rådgivning og aktindsigt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Udenrigsministeriet søger en teamleder og jurister til arbejdet med forvaltningsretlig rådgivning og aktindsigt Stillingerne giver mulighed for fleksibilitet og stor indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag.

Har du interesse for at løse forvaltningsretlige problemstillinger, mod på at blive en del af Udenrigsministeriets arbejde med aktindsigter og lyst til at arbejde i et spændende internationalt orienteret miljø? Så er du måske vores nye kollega i Udenrigsministeriets kontor for Koncernjura, offentlig ret og arkiv.

Opgaver og ansvar
Udenrigsministeriets kontor for Koncernjura, offentlig ret og arkiv (JTK) søger gode jurister til at tage del i vores vigtige arbejde med at yde forvaltningsretlig rådgivning til hele Udenrigsministeriet og bidrage til holdindsatsen på aktindsigtsområdet. Vi søger både en teamleder og teammedlemmer til vores forvaltningsretlige team.

Din hverdag vil byde på spændende udfordringer og udviklingsmuligheder. Med mere end 3.000 medarbejdere fra Reykjavik til Canberra, Silicon Valley til Tokyo er Udenrigsministeriet en stor organisation. Det afspejler sig både i variationen i de juridiske arbejdsopgaver og i volumen på aktindsigtsområdet, da der er stor offentlig interesse for Udenrigsministeriets arbejde. Aktindsigtssagerne løftes bredt i kontoret som et fælles ansvarsområde, hvilket giver god mulighed for at sparre om opgaveløsningen og medvirke til et givtigt læringsmiljø. Derudover vil netværksopbygning, herunder deltagelse i netværksmøder, være en vigtig del af arbejdet, ligesom Udenrigsministeriet lægger stor vægt på kompetenceudvikling af sine medarbejdere.

Teamlederen vil – udover at indgå i JTK’s arbejde med aktindsigt – også have det faglige ledelsesansvar for forvaltningsretlig rådgivning samt fastholdelse af et højt fokus på embedsmandspligterne både hjemme og ude på ambassaderne. Teamlederen vil også stå i spidsen for fortsat udvikling af ministeriets rådgivning og arbejdsgange.

Udenrigsministeriet har fokus på trivsel og en god balance mellem arbejde og fritid. Stillingerne indebærer en høj grad af selvstændig opgavevaretagelse med mulighed for fleksibilitet, hvor du vil have stor indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag, herunder mulighed for hjemmearbejde.

Organisatorisk placering
Kontoret for Koncernjura, offentlig ret og arkiv har det primære ansvar for rådgivning om offentligretlige problemstillinger, generelle koncernjuridiske spørgsmål i Udenrigsministeriet, samt databeskyttelse. Derudover varetager JTK som beskrevet behandlingen af Udenrigsministeriets aktindsigtssager og den daglige drift og udvikling af ministeriets arkiver.

Hvem er du?
Du er uddannet jurist med kendskab til forvaltnings- og offentlig ret og gerne erfaring med retsområderne. Du har interesse for at bringe din viden i spil i sager relateret til internationale forhold og for at bruge dine juridiske kundskaber på tværs af landegrænser. Du har gode kommunikationsevner såvel skriftligt som mundtligt og både på dansk og engelsk. Du har gode samarbejdsevner og erfaring med samarbejde i en organisation med mange fagligheder.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som AC-specialist i Udenrigsministeriet. Ansættelse sker uden forflyttelsespligt. Løn- og ansættelsesvilkår vil afhængigt af kvalifikationer være som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Tiltrædelse
1. august 2023 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 15. juni 2023. Vi forventer at afholde samtaler inden udgangen af juni 2023. Du søger under ”job” på http://www.um.dk/. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v.

Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Du bedes oplyse i din ansøgning, om du søger stillingen som teamleder.

Skulle du have spørgsmål til stilling, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef i JTK Louise de Brass på telefon +4533921589 eller souschef Rasmus Jarak Nexø Jensen på telefon +4533920098.

Evt. spørgsmål til løn og vilkår kan rettes til specialkonsulent Mette Juul Trepka, Koncern HR på telefon +4533921389 eller mettre@um.dk.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.

Om os
Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, 1402 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169609&DepartmentId=6061&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844955

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet