BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger to detaljeorienteret og struktureret projektadministrator eller -controller, som kan supportere vores kompetente forskere med administrativ projektledelse af danske, europæiske og internationale forskningsbevillinger. Begge stillinger er med start den 1. oktober 2023. Den ene stilling er et barselsvikariat og som udgangspunkt et år frem, mens den anden er en tidsubegrænset stilling.
Du bliver en del af økonomiafdelingen, som består af fire teams, der tæller både projektadministratorer, controllere, bogholdere og analytikere. Til dagligt vil du referere til teamlederen for Team Research Support. Teamet består af 11 konsulenter (både pre-award og post-award), en studentermedhjælp og en teamleder, der understøtter ITU’s tre institutter.
Som medarbejder i Team Research Support vil du få ansvaret for din egen projektportefølje, hvor du i tæt samarbejde med de respektive forskningsledere følger projektøkonomien og sikrer overholdelse af bevillingsgivers administrative krav. Derudover understøtter du dine kolleger i teamet med kvalitetssikring af budgetter og regnskaber og videreudvikling af vores værktøjer.
Dine kerneopgaver:
Dit ansvarsområde vil primært være projektadministration af eksternt finansierede projekter fra kontraktindgåelse til afslutning af projektet, herunder:
- Sparring og vejledning af forskerne ift. regler (fx bevillinger, rejser og repræsentation)
- Løbende økonomistyring og budgetopfølgning ift. bevillinger fra primært danske offentlige og private fonde og EU i tæt samarbejde med forskerne
- Udarbejdelse af års- og slutregnskaber til bevillingsgiverne
- Understøttelse af HR og phD-skolen med ansættelser på eksterne bevillinger
Dine kvalifikationer
Vi forstiller os, at du har en relevant økonomisk uddannelse (AC) og kan genkende dig selv og dine kompetencer i følgende:
- Du kan hurtigt og nemt orientere dig i komplekse dokumenter, herunder især bevillingsvilkår.
- Du har et godt kendskab til budgetopfølgning og økonomistyring.
- Du kan bevare overblikket over en kompleks portefølje.
- Du taler og skriver engelsk på højt niveau.
- Du har gerne et godt kendskab til universitetssektoren.
IT-Universitetet tilbyder
ITU tilbyder et spændende og udviklende job i et internationalt miljø med dygtige medarbejdere og gode kollegaer. Vi har en åben og uformel omgangstone og en afvekslende hverdag.
Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer pr. uge. Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og familieliv til at fungere godt.
Ansættelse og aflønning
Ansættelse og øvrige ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og AC/relevant organisation.
Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængig af dine kvalifikationer.
Stillingerne ønskes besat senest den 1. oktober 2023.
Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte teamleder Melanie Büscher e-mail meby@itu.dk, hvis du ønsker yderligere information om stillingen.
Ansøgningsprocedure
Du kan kun søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nederst i stillingsannoncen på vores hjemmeside.
Ansøgningsfristen er den 16. august 2023 kl. 12:00.
Samtaler forventes afholdt i uge 35 og uge 36. IT-Universitetet benytter test i forbindelse med vores rekrutteringsforløb.
IT-Universitetet ønsker at afspejle et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en ressource. Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=119&ProjectId=181589&DepartmentId=3439&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874234