BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af verdens bedste digitale sundhedsvæsen? Vil du have en hverdag, der handler om at understøtte sammenhæng i sundhedsvæsenet til glæde for borgere og sundhedsfaglige? Så er du måske vores nye systemforvalter til Det Danske Vaccinationsregister.
Om afdelingen
Stillingen er placeret i sektionen Medicin og Samarbejde i afdeling for Sammenhængende Digital Sundhed. Afdelingen varetager forvaltning, drift og udvikling af de nationale IT-systemer på sundhedsområdet, som Sundhedsdatastyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Fælles Medicinkort, Det Danske Vaccinationsregister og Den Nationale Serviceplatform.
Afdelingen har desuden ansvaret for en række større og komplekse udviklingsinitiativer på tværs af hele sundhedssektoren, herunder program for et samlet patientoverblik, digitale løsninger til gravide og digitalisering af høreområdet og vi rammesætter den fællesoffentlige digitaliseringsindsats gennem arbejde med it-standarder og -arkitektur.
Vores uformelle miljø giver plads til sparring og grin og vi mødes også gerne til vin i afdelingens vinklub.
Din hverdag hos os
Du får ansvaret for systemforvaltningen af Det Danske Vaccinationsregister (DDV). I DDV registreres alle vaccinationer i Danmark, og derfor er Sundhedsdatastyrelsen tæt involveret i de vaccinationsindsatser der iværksættes bl.a. mod Covid-19 og influenza, og det politiske fokus på området er generelt øget i de senere år.
Statens Serum Institut er systemejer for DDV og fastlægger det forretningsmæssige og faglige behov, og du skal derfor, som systemforvalter have et meget tæt samarbejde med Statens Serum Institut.
Sundhedsdatastyrelsen indgår aftaler med it-leverandører vedrørende drift, vedligehold og videreudvikling af DDV, og du står i spidsen for at sikre systemet ift. forretningsunderstøttelse, sikkerhed, dokumentation, økonomistyring og leverandørsamarbejde.
Sundhedsdatastyrelsen har den løbende dialog med it-leverandøren og gennemfører prioritering af den tekniske understøttelse af vaccinationsregistreringen. Arbejdsopgaverne er mange og forskelligartede, og du kan forvente både ansvar og hjælpsomme kollegaer.
Du bliver en del af et team på 9 hjælpsomme kollegaer, hvor alle søger sparring og deler viden. Teamet består både af eksperter inden for det kliniske, det tekniske og det processuelle, og teamet sætter stor pris på muligheden for at forbedre systemunderstøttelsen af centrale IT-systemer i Danmark. Teamet har en meget stor berøringsflade med det resterende sundhedsvæsen og benytter sig af faste rådgivere og leverandører, og vores evne og vilje til at levere drift og udvikling i topklasse er stor.
Om dig
Vi forventer, at du besidder en vis teknisk forståelse, som du får brug for, når du bl.a., i samarbejde med kollegaer og interessenter, prioriterer opgaver ud fra forretningsmæssig værdi og risiko.
Vi lægger vægt på, at du tager ansvar, er proaktiv, og ser gerne, at du har erfaring med systemforvaltning eller lign. og har en struktureret tilgang til arbejdet.
Vi forventer, at du har en videregående uddannelse, men din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Vi er mere interesserede i dine erfaringer, og det er et plus hvis du har erfaring fra nogle af de
• erfaring med leverandørstyring
• erfaring fra sundhedsvæsenet
• kendskab til informationssikkerhed og databeskyttelse
• kendskab til tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet
• kendskab til den statslige it-systemstyringsmodel
• erfaring fra arbejde med statslige styrelser
• erfaring med at arbejde med økonomi
Som person er du pragmatisk og åben, og indgår ubesværet i teams hvor der er plads til forskellighed og godt humør, og du er i stand til at samarbejde med alle i og uden for Sundhedsdatastyrelsen.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et godt miljø med spændende arbejdsopgaver og engagerede og dygtige kollegaer.
Vi er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause. Vi er centralt beliggende i København med nem adgang til offentlig transport og har fri parkering på området.
Om ansættelsen
Afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund vil du blive ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes centralorganisation, eller Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Lars Seidelin Knutsson, telefon 2211 7888.
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 22+23.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sundhedsdatastyrelsen, Ørestads Boulevard 5, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169045&DepartmentId=8908&MediaId=2519&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835464