BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Center for Markedsret (CME) søger en engageret studerende til at støtte centerets forskere fra 1. september 2023 og frem. CME er et internationalt orienteret forskningscenter, der arbejder med markeds- og erhvervsretlige problemstillinger.
Du kan læse mere om CME her:
https://jura.ku.dk/cme/om_centeret/.
CME ønsker at være et attraktivt og samfundsrelevant forum for international og tværfaglig forskning og uddannelse inden for centrets interessefelt. CME arbejder ud fra værdier om åbenhed, medejerskab, entusiasme og faglighed.
Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverne dækker over administrative og praktiske opgaver i forbindelse med forberedelse af artikler, foredrag og publikationer, informationsindhentning på flere sprog (især dansk og engelsk), nyhedsopdateringer på hjemmesiden, kontakt til inden- og udenlandske akademikere og institutioner samt hjælp med centerets arrangementer.
Om dig forestiller vi os
- At du har interesse for og lyst til at arbejde med centerets arbejdsområder
- At du er motiveret og ansvarsfuld i opgaveløsningen
- At du har meget gode engelskkundskaber
- At du er omgængelig og har gode kommunikationsevner
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter reglerne i Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Timelønnen er anciennitetsbestemt og udgør minimum 132,24 kr. (1. april 2023-niveau).
Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelse og aktiv studerende.
Arbejdstiden er i gennemsnit 12 timer om ugen. Vi tager hensyn til perioder, hvor du læser og går til eksamen, når vi tilrettelægger arbejdet.
Ansøgningen
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en kortfattet elektronisk ansøgning med CV, indskrivningsbevis og karakterudskrift via Jobportalen (Klik på ”Søg Stillingen” nederst i opslaget).
Ansøgningsfristen er den 01.07.2023.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler hurtigt efter ansøgningsfristens udløb.
Vi ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte professor Caroline Heide-Jørgensen på caroline.heide-jorgensen@jur.ku.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
KU - JUR - Fakultetet, Co Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159523&DepartmentId=19180&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854407