BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at bidrage med gode digitale brugeroplevelser til forretningen og gøre en forskel under og efter implementering af GIS?
Med en vision om at arbejde smartere og digitalisere arbejdsgangene i Metroselskabet og Hovedstadens Letbane har vi igangsat en ambitiøs digitaliseringsrejse. Vi er ved at implementere GIS i organisationen. Det omhandler blandt andet udbredelse af GIS til mange forskellige funktioner, herunder understøttelse af livscyklussen for vores anlægsprojekter og kobling til BIM.
Vi søger i den forbindelse en studentermedhjælper, der kan hjælpe med at understøtte udbredelsen af GIS/ArcGIS Enterprise for vores nye brugere. Opgaverne vil derfor være meget alsidige.
Arbejdsopgaver
Du skal bistå med:
- Support til brugere i ArcGIS Enterprice
- Løbende tilpasning af brugerguides
- Opbygning af applikationer i ArcGIS Enterprice
- Digitaliserings – eller registreringsopgaver i GIS
- Ad-hoc opgaver
Din profil
Du har en alsidig viden om anvendelsen af GIS og meget gerne indenfor ArcGIS. Du arbejder struktureret, selvstændigt og fokuseret. Som person er du udadvendt, serviceminded med gode samarbejdsevner og et godt humør. Du har gode formidlingsevner; formår at kommunikere med mange typer af brugere og har en god portion tålmodighed i forhold til nye brugeres læringsproces.
Kvalifikationer
- Du er kandidatstuderende og har minimum 1½ år tilbage af din studietid. Vi forestiller os, at du læser Geografi, GeoInformatik, Landinspektørvidenskab eller lign.
- Gode dansk- og engelsk-kundskaber, da kommunikationen mundtligt og skriftligt foregår på begge sprog
- Du har erfaring med at arbejde med geospatiale data
- Gerne Erfaring med ArcGIS Enterprice
Om os
Du kommer til at arbejde tæt sammen med GIS kollegaer i enheden, Digitalization and Technology.
Vi arbejder alsidigt med drift og udvikling af GIS, som skal understøtte nye digitale forretningsprocesser i organisationen.
Vi tilbyder
Metroselskabet og Hovedstadens Letbane tilbyder et udviklende job i et fagligt stærkt og dynamisk miljø. Der er fart på hverdagen, og sammen er vi med til at forandre og forbedre hovedstadens kollektive transport. Du får muligheden for at udvikle dig samt få erfaring inden et stort og ambitiøst digitaliseringsprojekt. Derudover får du dygtige kollegaer med en stærk faglighed.
Stillingen er på ca. 15 timer om ugen og vil være fleksibel i forhold til dit studie.
Ansøgningsfrist
5. september. Men skynd dig at sende din ansøgning, da vi løbende kalder kandidater til samtale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte GIS-koordinator Laila Hanna Nissen på tlf. 72 42 46 51 eller på mail: lhn@m.dk, eller Chef for Digitalisering og Teknologi, Jannik Nisted Nipper på tlf. 72 42 45 18 eller på mail: jnin@m.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
METROSELSKABET I/S, Metrovej, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://metroselskabet.easycruit.com/vacancy/3216831/234467?iso=dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890726