Studentermedhjælper med interesse for IT og læring til Udenrigsministeriets HR-afdeling (Genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Studentermedhjælper med interesse for IT og læring til Udenrigsministeriets HR-afdeling

Har du lyst til at arbejde med læring herunder udvikling og vedligeholdelse af e-læring, og med IT og digitalisering i den daglige sagsbehandling? Så har Udenrigsministeriets HR-afdeling et spændende og fagligt udfordrende studenterjob at tilbyde.

Vores dygtige student er ved at være færdig med sine studier. Derfor søger vi snarest muligt en ny studentermedarbejder, der har lyst til at hjælpe os med:

  • Udvikling og administration af kurser, både online og fysisk
  • Administrative og support opgaver i relation til brugen af Økonomistyrelsens kursusplatform CAMPUS i Udenrigsministeriet
  • Produktion, vedligeholdelse og support af ministeriets e-læring
  • Kommunikation herunder opdatering af ministeriets Intranet fsva. kompetenceudvikling
  • Ad hoc opgaver i en stor og spændende HR-afdeling, men særligt med fokus på assistance ved afholdelse af kurser og lign. kompetenceudvikling
Vi har brug for, at vores nye kollega:

  • Har gode IT-kundskaber, herunder:
    • Indsigt i administration af systemer
    • Godt kendskab til Office-pakken
    • Kendskab til Articulate 360 dets tilhørende applikationer er relevant, men ikke en nødvendighed
    • Generel forståelse af programmering er relevant, men ikke en forudsætning
  • Har overblik og er god til at strukturere sine opgaver
  • Er en dygtig kommunikator på dansk og engelsk
  • Er kreativ og god til at tænke ud ad boksen i relation til bl.a. læring
  • Er samarbejdsorienteret og serviceminded
  • Derudover må du gerne have viden om læring og opbygning af e-læring, men det er ikke en nødvendighed
Du skal have læst mindst ét år ved en højere læreanstalt (universitet, handelshøjskole eller lignende). Desuden skal du være aktivt studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt.

Vi tilbyder:

  • Studierelevant arbejde
  • Fleksibilitet i forhold til variation i arbejdstiden i eksamensperioder og ved opgaveskrivning
  • Spændende udfordringer i en organisation i udvikling og med fokus på professionel HR
  • Samarbejde med dygtige og engagerede kolleger i både ude- og hjemmetjenesten
  • Godt kollegaskab med en uformel omgangstone
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår vil være som student i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation. Du ansættes uden forflyttelsespligt. Arbejdstiden er 15 timer ugentligt. Der er fleksibilitet vedrørende tilrettelæggelse af arbejdet under eksamensperioder.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Tiltrædelse:
Forventet tiltrædelse den 1 august 2023.

Ansøgningsfrist og kontakt:
Ansøgningsfristen er onsdag den 14 juni 2023. Vi forventer at afholde samtaler straks herefter. Du søger under ”Job” på www.um.dk. Vi skal have en målrettet og motiveret ansøgning, der også bør indeholde oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde, kvalifikationer, sprogkundskaber, referencer m.v.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte Esther Krogh Lundberg, estlun@um.dk, og hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte: Thomas Hadrup, thohad@um.dk.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.

Om os
Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, 1402 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169554&DepartmentId=6061&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844548

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet