BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en pædagogisk assistent eller medhjælper til vores SFO. Som vi håber er dig.
Værdi grundlag for det pædagogiske arbejde
På Store Magleby SFO har vi et ressourcesyn og ser muligheder frem for begrænsninger. Vi, de voksne, er der for børnenes skyld. Vi hjælper og støtter når det bliver svært. Vi finder veje og stier til at børnene lykkes med at have en god skole og SFO dag. Vi samler på stjernestunder, smil og high fives når noget, der har været svært, begynder at lykkes.
På Store Magleby Skole er ingen alene, vi hjælper hinanden, både børn og voksne. Vi ser mangfoldighed som en styrke for vores fællesskab og vil meget gerne lære af det, der er anderledes end det vi er vant til.
På SFO’en er vi særligt fokuserede på at skabe gode fritidspædagogiske aktiviteter. Vi tilbyder en vifte af udeliv og bål, rollespil, teater og musik, krea, brætspil og naturligvis leg og sport. På tværs SFO’erne vil man indgå i et team af 22 medarbejdere fordelt på pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere.
Hvis du har en hobby, du brænder for og kan finde ud af at bruge den i dit arbejde, er det klart et plus.
På Store Magleby Skole SFO er vi opdelt i to afdelinger, Tulipanen og Kirkevej, vi har vi ca. 300 børn fordelt fra 0.kl. - 3.kl. I vores arbejde med børnene har vi vores syv indsatsområder; Fællesskab og relationer, Fri leg og kreativitet, Sundhed og bevægelse, Musik og drama, Natur og science, Traditioner og Digital dannelse.
Et eksempel fra disse indsatsområder er vores projekt: Månebase
Du er
- Uddannet pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper
- Mødestabil
- God til at samarbejde
- God til at omstille dig til forandringer
- En særlig evne eller hobby som kan bringes i spil i samspil med børnene, er det noget vi gerne vil høre mere om.
Vi kan tilbyde
- En velfungerende SFO
- En fast stilling
- Gode glade kollegaer
- En arbejdsdag med forskellig udfordringer og glade børn
- Et højt fagligt niveau
Selvfølgelig er du
En dygtig pædagogisk assistent eller medhjælper, der kan se dig ind i vores forståelse af samarbejde og har lyst til at tage del i den fortsatte udvikling af vores SFO - men det snakker vi om til samtalen.
Hvis vi har fanget din interesse og du har spørgsmål,
så kan du kontakte faglig koordinator Benjamin Gryholm på telefon 32 89 18 51.
Ansøgningsfrist
Senest den 16. februar 2024.
Samtalerne vil afholdes den 21. og 22. februar 2024.
Ansættelsesstart er 1. april 2024.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst.
Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job
Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.
Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.
Stillingsbetegnelse
Pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 28 timer ugentlig
Virksomhedsoplysninger
St. Magleby Skoles SFO
Tiltrædelse
1. april 2024
Ansøgningsfrist
16. februar 2024
Kontaktperson
Faglig koordinator Benjamin Gryholm, telefon 32 89 18 51
Uddannelse
Pædagogisk assistent
Arbejdsområde
SFO
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (28-28 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
St. Magleby Skoles SFO, Kirkevej, 2791 Dragør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977785