BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Statens Serum Institut søger én ph.d.-studerende til Sektion for Virus Beredskab
Har du lyst at arbejde med forskning og udvikling af beredskab, samt forskning i luftvejs- og zoonotiske virus? Vil du være med til at sikre, at Danmark diagnostisk står bedst muligt rustet i en ny pandemisituation? Så er du måske vores nye kollega.
Om Afdeling for Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik
Som vores nye kollega vil du blive en del af Afdeling for Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik (VMS), hvor vi udfører diagnostik og forskning i virale infektioner. VMS er det nationale centrale laboratorium inden for virologi i Danmark, der varetager de nationale WHO referencelaboratorier for bl.a. influenza, Sars-CoV-2, polio, mæslinger og røde hunde. Herudover er vi også nationalt referencelaboratorie for veterinære virus fx fugleinfluenza og svinepest. Stillingen er placeret i en ny Sektion for Virus Beredskab, som har til formål at sikre det bedst mulige laboratorieberedskab samt at samle og udvikle viden om luftvejsvirus, herunder zoonotiske virus.
Din hverdag hos os
Stillingen er placeret i sektion for Virus Beredskab i VMS. Ph.d.-forløbet vil koncentrere sig om metoder til påvisning af nuværende og fremtidige virus med pandemisk potentiale, herunder zoonotiske virus samt anvendelse af udviklede metoder til at karakterisere samlinger af luftvejsprøver. Projektet indeholder struktureret virologisk læring, hands-on træning i molekylære laboratoriemetoder samt arbejde med kliniske prøver.
Som en del af din ph.d. og hverdag i VMS forventes du endvidere at indgå i afdelingens lægefaglige team og i den lægefaglige dagvagtfunktion og rådgivning.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du er uddannet Cand.med. og har ønske om at specialisere dig i virologi. Ydermere forventes du at have klinisk erfaring fra KBU, samt minimum introstilling i infektionsmedicin eller klinisk mikrobiologi. Vi lægger endvidere vægt på, om du:
- er forskningsinteresseret og har erfaring med forskning i humane patogener
- er ansvarlig, selvstændig og udviser omsorg for dine kollegaer
- kan trives på en dynamisk arbejdsplads med skiftende arbejdsopgaver
- har gode analytiske evner
- er serviceminded og kan være med til at sikre en positiv kultur i sektionen
- konstruktivt kan påpege muligheder for forbedringer
Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads med samfundsnyttige funktioner. Du får et arbejde med mulighed for stor selvstændighed, ansvar og fleksibilitet inden for aftalte rammer.
Du vil indgå i arbejdsmiljø med engagerede kollegaer, der brænder for udvikling og forskning i vigtige virusinfektioner, hvor vi vægter kompetenceudvikling højt.
Statens Serum Institut er en fleksibel arbejdsplads med en 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause.
Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation, herunder protokollatet om ph.d.-stipendiater (bilag 5).
Der er tale om en 3-årig stilling.
I forbindelse med arbejdet på VMS kan du ved kontakt med nogle laboratorier være pålagt restriktioner i forhold til kontakt med klovbærende dyr og fjerkræ i en efterfølgende tidsperiode.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingerne ved at ringe til sektionsleder Uffe Vest Schneider på tlf. 6117 0999.
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i slutningen af uge 24 og 25. Stillingen ønskes besat med start 1. september 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
SSI, Artillerivej 5, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169309&DepartmentId=9179&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840091