Souschef i Center for Børn, Skole og Familie - Skab optimale rammer for børn og unges trivsel og udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Som souschef i Center for Børn, Skole og Familie får du en unik mulighed for både at være med til at arbejde forebyggende samt udvikle og bygge bro mellem tilbud på børne- og ungeområdet og samtidig være med til at sætte retning på hele børne-, skole- og familieområdet, herunder stå for udvikling og implementering af en ny børne- og ungepolitik og store udviklingsopgaver inden for skoleområdet.

Som souschef bliver du ansvarlig for skabe optimale rammer for at styrke den forebyggende indsats, samt at samtænke kommunens mange indsatser og tilbud ift. at sikre trivsel og udvikling for Dragør Kommunes børn og unge. Vi tager udgangspunkt i, at alle børn, unge og deres familier gør det så godt, som de kan. Derfor er det vigtigt for os, at du deler vores ambition om, at vi med stor respekt og professionalisme tilbyder de rigtige indsatser og tilbud, så tidligt som overhovedet muligt.

Du bliver leder af PPR og Forebyggelse, som giver en unik mulighed for at lede hele den tidlige indsats på børne- og ungeområdet, med ledelse af medarbejdere, der fagligt spænder fra psykologer, en fysioterapeut og logopæd samt en teamleder af støttekorpset. Vi søger derfor en erfaren leder, der med sikker hånd kan lede PPR og Forebyggelse og i forlængelse heraf kan lede arbejdet med at skabe mere sammenhængskraft mellem skole-, dagtilbuds- og familieområdet sammen med centerchefen og leder af Børne-, Unge- og Familierådgivningen.

Du får også opgaven at være med til at sætte retning for hele 0-18 års området, og du får en særlig opgave ift. at udvikle en ny børne- og ungepolitik for kommunen. Du får samtidig en nøglerolle ift. at videreudvikle skoleområdet, både ift. at styrke fællesskaber og inklusion på skolerne, udvikling af nye specialgrupper og mellemformer og ikke mindst være med til implementere vores Skolepolitik og det nye kvalitetsprogram for folkeskolen.

Samtidig bliver du souschef i Center for Børn, Skole og Familie og herunder stedfortræder for centerchefen. Det betyder, at du får mulighed for at sætte dit præg på ledelsen af hele centret, samtidig med, at du skal være med til at sikre god betjening og understøttelse af kommunalbestyrelsen og direktionen og have et stærkt fokus på både faglig udvikling og økonomistyring.

Som souschef vil du få følgende opgaveområder

  • Lede PPR og forebyggelse, med fokus på kontinuerligt at sikre en god understøttelse og et godt samarbejde med dagtilbud og skoler.
  • Sikre gode og sammenhængende tilbud til børn og unge, herunder være tovholder for udvikling et nyt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel og understøtte arbejdet med at udvikle specialklasser.
  • Lede en styrkelse af samspillet mellem dagtilbud, skoler, PPR, forebyggelse og familieområdet og herunder bidrage til en god start for Fælles fagligt forum.
  • Være tovholder på vores visitationsproces og udvikle en god visitationspraksis.
  • Være med til at implementere vores Skolepolitik og udvikle en ny børne- og ungepolitik, samt implementere elementer af det nye kvalitetsprogram for vores tre folkeskoler.
  • Løbende levere en god politisk betjening gennem en god sans for sagsfremstillinger og en skarp pen.
  • Løbende ledelse af centeret og være en god sparringspartner for centerchefen samt være del af ledelsesteamet i centeret sammen med centerchef og leder af Børne-, Unge- og Familierådgivningen.
  • Sikre en god økonomistyring på dit ledelsesområde og være med til at udvikle en god økonomistyring på hele centrets område.

Hvem er du?
Din faglige profil kan være sat sammen på mange forskellige måder, og vi forventer ikke, at du kan løse alle opgave fra start, men du skal have et tydeligt potentiale.

Opgaveporteføljen kalder på, at du skal have erfaring med personaleledelse, og det er en fordel hvis du har erfaring med udviklingsprocesser og arbejdet med at sikre sammenhængskraft på tværs af flere fagområder. Det er derfor også en fordel, at du har erfaring med forskellige afdelinger, der favner forskellige fagligheder, og at din faglige baggrund gør dig i stand til at sætte dig ind i de forskellige lovgivninger samt komplekse og tværfaglige problemstillinger på børne- og ungeområdet.

Det er ikke et krav, at du har været en del af en PPR-afdeling, men det er vigtigt for os, at du brænder for børne- og ungeområdet og har en vis faglig tyngde og viden om didaktik og pædagogik i dagtilbud og skoler.

Det er et krav, at du har erfaring med at være del af en politisk organisation med politisk tæft og gerne har erfaring med at betjene politisk niveau, samt har en udpræget forståelse for samspillet mellem økonomi og faglighed og styring og ledelse. Du ved således, hvordan man begår sig i en politisk styret organisation, hvor både faglighed, ledelse, styring og økonomi skal spille sammen. Dertil er du en skarp og præcis formidler, både skriftligt og mundtligt, særligt ift. at understøtte det politiske niveau, direktion og centerchef.

Som person forestiller vi os, at du er en holdspiller, og at du tænker helhedsorienteret, har et godt analytisk blik og kan bevare overblikket, skabe ro og struktur i forandringer og se muligheder. Samtidig er du relationsstærk og imødekommende og kan skabe løsninger gennem samarbejde med forskellige fagligheder. Dertil skal du trives i forandringer og i en hverdag med forskelligartede opgaver.

Som personaleleder ser vi gerne, at du kan lede en medarbejdergruppe, der har en høj grad af selvstændighed og selvledelse, som trives med tillid og nærværende ledelse - og at du som leder kan tage ansvar, såvel over for medarbejdere som øvrig organisation.

Om center for Børn, Skole og Familie
Som souschef i Børn, Skole og Familier bliver du en del af et godt center, som arbejder med drift og udviklingsopgaver på dagtilbud, skole, unge og familieområdet. Du vil blive del af centrerets ledelse, som består af centerchefen og lederen af Børne-, Unge- og Familierådgivningen.

Du vil referere til centerchefen og være dennes stedfortræder i forskellige sammenhænge.

Da Dragør Kommune er en mindre kommune vil du få en bred opgaveportefølge og både skulle arbejde med strategisk, personale- og faglig ledelse, udvikling af hele 0-18 års området, ledelse på tværs af organisationen og betjening af både kommunalbestyrelse og direktion. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med både chefer, ledere og medarbejdere i centeret og på tværs af organisationen om de gode opgaveløsninger.

Dragør Kommune har en flad organisation, hvor vi er tæt på hinanden, og der ikke er langt fra ord til handling. Du får derfor stor mulighed for at være med til at træffe beslutningerne, som får betydning for børn og unge i kommunen. Vi er i centeret særlig optaget af at sikre det bedste grundlag for politisk ledelse og skabe en rød tråd fra politisk niveau til praksis ude i dagtilbud og skoler.

Du får en faglig ambitiøs arbejdsplads med god mulighed for faglig og personlig udvikling. Du får også en arbejdsplads, hvor vi sætter pris på et godt, uformelt arbejdsmiljø, og hvor vi værdsætter hinandens forskellighed.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid, og løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Ved ansættelse vil du blive bedt om at fremvise straffeattest og børneattest.

Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Vi ønsker, at vores nye souschef kan starte den 1. august 2024.

Hvis du ønsker at søge stillingen, skal vi have din ansøgning senest den 13. juni 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Lone Jessen Skovsbøll på telefon 23 24 85 62.

Vi afholder ansættelsessamtalerne i to runder, hvor 1. samtale afholdes den 20. juni og 2. samtale afholdes den 25. juni 2024. Der vil, som en del af ansættelsessamtalerne, indgå en case og en personlighedsprofil, som du får mere information om til den tid.

Hvis du får stillingen sørger vi selvfølgelig for at tilrettelægge et introforløb, så du får de bedste vilkår for en god start i jobbet.

Din arbejdsplads vil være på Dragør Rådhus på Kirkevej 7 i Store Magleby.

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job

Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.

Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.

Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.

Stillingsbetegnelse
Souschef

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger
Dragør Kommune

Tiltrædelse
1. august 2024

Ansøgningsfrist
13. juni 2024

Kontaktperson
Centerchef Lone Jessen Skovsbøll, telefon 23 24 85 62

Uddannelse
Relevant uddannelse

Arbejdsområde
Børn, skole og Familie

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Dragør Kommune, Kirkevej, 2791 Dragør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052015

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet