Socialrådgiver til Dragør Kommune: Skab positive forandringer for børn og unge gennem tværfagligt samarbejde

dato

Vil du sammen med os styrke fokus på det gode socialfaglige håndværk, med det formål, at skabe inddragende og positive forandringer for vores børn, unge og deres familier.

Kan du indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde? Har du lyst til, at være en del af et team, hvor faglighed, trivsel og godt humør er en selvfølge? Så er det måske dig vi mangler?

Vi forventer, at du

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler, gerne med erfaring. Hvis du er nyuddannet, gerne med erfaring fra praktikken.
  • Vil og kan være med til at sikre en høj faglig kvalitet i arbejdet
  • Inddragende og tillidsvækkende tilgang til andre mennesker
  • Tager et medansvar for en god stemning og trivsel på arbejdspladsen
  • Kan arbejde selvstændig, er engageret og fleksibel
  • Vil det tværfaglige samarbejde, med afsæt i, at ”sammen lykkes vi bedst”
  • Kan arbejde systematiseret
  • Kendskab til ICS/SOS og DUBU.

Vi tilbyder
  • Fantastiske kollegaer
  • Stor selvstændig kompetence og opgavevaretagelse
  • Høj faglighed og nysgerrighed på vores kerneopgave
  • Gode udviklingsmuligheder
  • Et unik og indbydende arbejdsmiljø
  • Daglige udfordringer med mangeartede og afvekslende opgaver
  • Introforløb og mentorordning
  • Vi har fokus på implementering af Barnets lov – og dermed stor fokus på inddragelse af børn og unge i deres egen sag
  • Faglige forum ca 1 gang om måneden
  • Ekstern supervision.

Om os
Vores hverdag er ofte præget af et højt arbejdstempo, hvorfor vi forventer, at du kan bevare overblikket i travle dage med kolleger, børn, unge og familier.

Du kan derfor begå dig relationelt i det professionelle samarbejde med børnene, de unge og deres familier, samarbejdspartnere og kollegaer.

Vi tilrettelægger et individuelt introduktionsforløb som afspejler dine behov for den gode start på din nye arbejdsplads. Her vil der være fokus på teamets arbejdsgange og løbende sparring fra kollegial mentor. Vi har samtidig en forventning om, at du har lyst til og mod på selvstændigt at kaste dig ud i samarbejdet med familier og professionelle.

Som en del af det forpligtende samarbejde, varetages myndighedsbeslutninger og rådgivning omkring børn og unge med funktions nedsættelse af Tårnby Kommunes familieafdeling.

Kommunen tilbyder en række personalegoder, såsom erhvervskort til offentlig transport, hvor du sparer op til 50% på daglig transport skattefrit. Tilskud til massage og Dragør Svømmehal. Rabat på dit kontingent til træningscentrene FYSIQ og SATS. Eller er du mere til at leje kommunens skønne sommerhus i Sverige, så er det også en mulighed.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte Centerchef Kamille Godrim Jakobsen på mail kamillej@dragoer.dk eller telefon 20 57 29 38.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Frist
16. januar 2026.

Tidsplan
Vi afholder samtaler den 23. januar 2026.

Begge stillinger ønskes tiltrådt hurtigst muligt.

Dragør Kommune er en nikotinfri arbejdsplads.

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job

Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.

Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.

Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.

Stillingsbetegnelse
Socialrådgiver/socialformidler

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger
Center for Børn, Skole og Familie

Tiltrædelse
Hurtigst muligt

Ansøgningsfrist
16. januar 2026

Kontaktperson
Centerchef Kamille Godrim Jakobsen, mail kamillej@dragoer.dk / telefon 20 57 29 38

Uddannelse
Socialrådgiver/socialformidler

Arbejdsområde
Center for Børn, Skole og Familie

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Børn, Skole og Familie, Kirkevej, 2791 Dragør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7b246839-734e-4637-b583-a4fe50409c3b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet