BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du ambitiøs og i stand til at skabe fremdrift og resultater? Har du en stærk analytisk sans og bred forståelse for komplekse processer? Og brænder du for at arbejde på et område med offentlig bevågenhed og stort politisk fokus? Så har du nu mulighed for at blive medarbejder i Skatteministeriets budget- og finanslovskontor.
Om stillingen
Vi søger en eller flere medarbejdere til kontoret Budget og Finanslov, som er en del af koncernstyringsafdelingen i Skatteministeriets departement. Kontoret spiller en central rolle i finanslovsarbejdet gennem koordinering og styring af ministeriets samlede bevillinger og budgetter. Skatteministeriets samlede rammer er på mere end 11 mia. kr., så det er ikke nogen lille opgave.
Som medarbejder i Budget og Finanslov er du med til at sikre gennemsigtighed om ministeriets bevillingsanvendelse, håndtere løbende budgetsager og skabe grundlaget for den tværgående prioritering i Skatteministeriets koncern.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- udarbejdelse af finanslovsforslag og bidrag til finanslovsforhandlingerne
- opfølgning på ministeriets bevillinger og budgetter
- håndtering af økonomiske konsekvenser af nye tiltag
- betjening af minister og departementschef i sager inden for kontorets område.
Om dig
Du har en relevant videregående samfundsvidenskabelig uddannelse (cand. scient. pol., cand. polit., cand. scient. adm. eller lignende), og besidder et stærkt fagligt niveau. Forudgående erfaring fra lignende stillinger er en fordel, men det centrale er, at du er dygtig og ambitiøs og har lyst til at arbejde med statsligt budget- og bevillingsarbejde.
Vi forestiller os, at du:
- har stærke analytiske evner
- er fortrolig med tal og har gode skriftlige kompetencer
- kan arbejde koncentreret og struktureret og tager ansvar for at finde løsninger
- har veludviklede samarbejdsevner og kan drive processer, som involverer mange forskellige aktører
- har lyst til at arbejde i et dynamisk og politisk miljø med en omskiftelig hverdag.
I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for Skatteforvaltningen.
Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest onsdag den 21. juni 2023.
Vi forventer at indkalde til og gennemføre samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Mikkel Dirks på telefonnummer 72 37 12 84.
Der gøres opmærksom på, at tests kan indgå i ansættelsesprocessen.
Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på www.skm.dk/job.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteministeriet, Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169496&DepartmentId=6058&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843382