Skal du prøve noget nyt? Sygeplejersker søges til betydningsfuldt arbejde på botilbudsteam, Psykiatrisk Center Amager – En fast stilling og et vikariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at hjælpe mennesker med svære psykiske lidelser til at få så godt og velbehandlet et liv som muligt? og har du lyst være en del af et fagligt stærkt team i udvikling?

Dette, og meget mere kan du få opfyldt som sygeplejerske i det succesfulde Botilbudsteam på Psykiatrisk Center Amager! Vi søger lige nu en sygeplejerske til en fast stilling og en sygeplejerske til et kortere vikariet.

Kom indenfor i Botilbudsteamet

Du bliver en del af et specialiseret ambulant team, hvor du yder psykiatrisk støtte og behandling til borgere, som bor på socialpsykiatriske botilbud og oligofreni tilbud.

Vores indsats sikrer, at skellet mellem region og kommune ikke står i vejen for god behandling til nogle af de allermest behandlingstrængende patienter.

Teamet har et konstruktivt samarbejde med ledelserne på de respektive botilbud, og varetager desuden en rådgivnings- og undervisningsfunktion ift. botilbuddenes medarbejdere.

Dine kommende kolleger bliver syv sygeplejersker, en psykomotorisk terapeut, fire læger, en mentor og en sekretær.

Hvordan vil din arbejdsdag se ud?

Som sygeplejerske hos os kommer du i patienternes hjem som repræsentant for behandlingspsykiatrien og bliver den gennemgående brobygger mellem deres forskellige indsatser. Hos os er intet forløb ens, hver enkelt patients situation kalder på en individuelt tilrettelagt plan for behandling.

Helt konkret skal du bl.a.:¨

  • Planlægge den faglige indsats tilrettet den enkelte patient.
  • Besøg under indlæggelse samt planlægge og deltage i netværksmøder, udskrivelsessamtaler osv.
  • Rådgive og vejlede personale på botilbuddene samt bistå botilbuddene ved akut opståede psykiatriske problemstillinger samt vurdering for evt. indlæggelse.
  • Samarbejde med patienter og personale fra botilbuddene i forhold til behandling og pleje.
  • Varetage funktionen som daglig vejleder for studerende – hvis du selv er nyuddannet kan du få kursus i opgaven som daglig vejleder.

Hos os får du

  • Chancen for at udfordre dig selv, nye kompetencer og ny viden.
  • En fleksibel hverdag, hvor du kan få arbejdsliv og familieliv til at gå op i en større enhed.
  • Et godt fagligt fællesskab, hvor du får løbende sparring, supervision samt løbende deltager i netværksmøder og meget mere andet.


Hvem er du?

Du har gerne erfaring fra enten behandlingspsykiatri, socialpsykiatri, Oligofreni-tilbud eller målgruppen på anden vis.

Derudover søger vi dig som:

  • Bliver fagligt inspireret af at planlægge den sygeplejefaglige indsats tilrettet den enkelte patient
  • Er opsøgende og skaber bæredygtige relationer
  • Har lyst til at videreformidle sin psykiatriske og medicinske viden til personalet på socialpsykiatriske botilbud
  • Kan balancere i samarbejdet med mange aktører omkring patienten samt deltage i fælles refleksion.

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling eller et vikariat, som varer til årsskiftet. Der er tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet fredag, lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Ansættelsesprocedure

Send din ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter via linket på siden senest den 30. juli 2023. Vi indkalder og afholder samtaler løbende.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Christina Tuxen på tlf.: 20 11 31 28 eller på mail: Christina.tuxen.01@regionh.dk.

Mere om os

Teamet på PC Amager betjener aktuelt 10 socialpsykiatriske botilbud beliggende på Vesterbro, Sydhavnen, Amager og Tårnby. Ca. 270 beboere modtager ambulant behandling hos Botilbudsteamet på PC Amager.

Derudover betjener vi 6 botilbud for Oligofreni hvor målgruppen er voksne udviklingshæmmede med en psykiatrisk lidelse. Ca. 60 beboere modtager her ambulant behandling.

Er du nysgerrig på sygeplejerskernes hverdag i Botilbudsteamet, så kan du læse forskellige artikler publiceret om teamets arbejde HER og HER

Se mere om Psykiatrisk Center Amager i vores video her:




Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Amager, Digevej 110, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250725&DepartmentId=22026&MediaId=4946&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879525

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet