CCS Maintenance Aps er et mindre danskejet reparationsværksted (MRO) inden for luftfartsindustrien. Vi har adresse og værksted placeret ved Dragør i den sydlige del af Københavns Lufthavn, Kastrup.
Vore kunder er luftfartsselskaber, som vi betjener med vedligehold og reparation af komponenter til deres fly, blandt andet hjul, bremser, batterier og oxygencylindere. Desuden har vi et komposit-, plade- og malerværksted. Samlet set en ganske bred platform med mange varierende opgaver og deraf en tilsvarende varieret og ofte spændende hverdag.
Som følge af en stigende efterspørgsel har vi brug for at ansætte en dygtig tekniker som kan indgå i vedligeholdet af mange af de flykomponenterne som vi håndterer, i første omgang med udgangspunkt i hjulværkstedet.
Arbejdet består typisk af flere momenter, fra adskillelse og rengøring, til samling og slutkontrol af komponentet. Introduktion og oplæring sker typisk som sidemandsoplæring.
En baggrund som faglært inden for metalindustrien er et godt udgangspunkt for at kunne fungere og trives.
Oplæring inden for flere komponentområder vil finde sted, og for den rette medarbejder vil oplæring i NDT kunne komme på tale.
De fleste arbejdsgrundlag vi anvender er på engelsk, så du skal kunne læse og forstå sproget.
Af personlige egenskaber vil vi fremhæve punkt- og ordentlighed og detaljeorientering samtidig med at du trives og kan præstere i et miljø, der til tider kan forekomme hektisk. Et godt humør og helbred er en selvfølge.
Du er ikke-ryger og har kørekort niveau B.
Ansættelsen er på fuldtid på funktionærlignende vilkår, og er dækket af lokalaftale under Dansk Metal og Industriens Overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer om uge fordelt mandag-fredag. Der er mulighed for flextid.
Og endelig skal det anføres, at da arbejdet foregår i lufthavnen, så skal du sikkerhedsgodkendes af politiet.
Hvis du vil have et indtryk af, hvad vi beskæftiger os med, så kan du gå ind på
www.ccs-maintenance.com
Tiltrædelse snarest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
CCS MAINTENANCE ApS, Kbh Lufthavn, 2791 Dragør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6139649