Relationelt stærk ledelseskonsulent til Psykiatrisk Center Amager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiverer det dig at få udvikling, strategi, drift og processer til at gå op i en højere enhed? Og vil du sammen med os sikre at vores klinikere har et solidt fundament at stå på i deres daglige møde med patienter og pårørende?

På Psykiatrisk Center Amager søger vi en ledelseskonsulent, som sammen med den øvrige Administration og Kvalitets- og forbedringsenhed, understøtter centeret og ledelsen i den udvikling og drift, som hænger sammen med vores kerneopgave, som er at tilbyde vores patienter en god behandling.

Som ledelseskonsulent får du mulighed for at arbejde tæt sammen med en udviklingsorienteret centerledelse, som på én og samme tid flyver højt med ambitiøse mål og er helt nede på jorden, når det kommer til det daglige arbejdsfællesskab.

Din rolle og dine arbejdsopgaver Du får en omskiftelig arbejdsdag, hvor der både skal koordineres processer, afvikles møder og forberedes oplæg. Som ledelseskonsulent understøtter og betjener du centerledelsen på mange forskellige områder. Du vil, både selvstændigt og sammen med andre, skulle løse opgaver, der spænder bredt og som vil være et mix af langsigtede, strategiske opgaver og her-og-nu-opgaver, hvor der er behov for hurtig handling.

Opgaverne omhandler fx:

  • Udarbejde sagsfremstillinger, høringssvar og præsentationer. En vigtig del af dit arbejde vil være at udarbejde sagsfremstillinger og notater med øje for målgruppens behov. Det kan fx være beslutningsoplæg, notater eller høringssvar. En del af porteføljen vil også være at skulle udarbejde præsentationer til både interne og eksterne oplæg.
  • Understøtte ledelsesudvikling. Du får ligeledes en rolle i at understøtte planlægningen af vores løbende lederudvikling, som bl.a. foregår på seminarer og temadage i samarbejde med kvalitets- og forbedringschefen.
  • Forberede og understøtte diverse møder. Du får en central rolle i at understøtte bl.a. Centerledelsesmøder & lokale MED-udvalgsmøder (LMU) i form af dagsorden, referater og sagsfremstillinger.
  • Understøtte det strategiske kommunikationsarbejde både internt og eksternt. Du udarbejder f.eks. indhold til de lokale nyhedsbreve og sociale medier.
Hvad tilbyder vi? Vi tilbyder et spændende job i en velfungerende organisation med store ambitioner og med mange udviklingsmuligheder. Vi er kendetegnet ved et højt drive og med masser af energi og godt humør som omdrejningspunktet - det forventer vi naturligvis også, at du byder ind med.

Du bliver en del af et team, som er ambitiøse omkring opgaveløsningen, hjælper hinanden og tager et fælles ansvar - og som har et fokus på hele tiden at udvikle os sammen.

”I Kvalitets- og forbedringsenheden er der højt til loftet. Vi deler stort og småt - både fagligt og socialt. Der er plads til at dele tvivl, frustrationer, holdninger samt ikke mindst masser af sparring, dårlige jokes og gode grin. Vi har et unikt sammenhold og samarbejde, som jeg ikke har oplevet før.”
Gabriella, forbedringskonsulent

Vi er, ud over dig, 5 kollegaer og en kvalitets- og forbedringschef. Teamet består af kolleger med forskellige fagligheder og er kendetegnet ved tværfaglighed, faglige ambitioner og højt humør.

Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor der til tider er tryk på, men hvor der samtidig er plads til familie- og privatlivet samt gode udviklingsmuligheder.

I den perfekte verden har du Erfaring med ledelsesbetjening og interesse i, og gerne erfaring med, at arbejde i en politisk styret organisation.

Du har en relevant akademisk uddannelse. Du kan både være nyuddannet eller have erfaring på området. Men vigtigst af alt er, at du har den rigtige indstilling, energi og tilgang til opgaverne og dine kolleger.

Med din forståelse for de organisatoriske processer og niveauer, formår du at tænke strategisk og se sammenhænge på tværs af opgaver. Du evner at gribe de mange forskelligartede opgaver, nogle gange med korte deadlines og med få stikord, og formår, at få det omsat til handling. Du forstår at tage ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs.

Du kan navigere på tværs af forskellige organisatoriske lag og ved, hvornår du befinder dig i et fortroligt og tillidsfuld rum, som kræver din fulde diskretion.

Du trives i en kultur, hvor videndeling og arbejdsfællesskab vægter højt, samtidig med at du også er i stand til at arbejde selvstændigt, når det kræves. Der er tider, hvor arbejdsopgaverne er mange og fleksibilitet derfor er afgørende – denne går naturligvis begge veje.

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på fuld tid og til besættelse den 1. august 2023 (opstart vil blive koordineret i henhold til sommerferie). Du ansættes i Kvalitets- og forbedringsenheden og refererer til kvalitets- og forbedringschef Signe Kristensen. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Vi indhenter altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.

Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, eller har du lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte kvalitets- og forbedringschef Signe Kristensen på tlf. 2029 6591 eller signe.kristensen.02@regionh.dk

Send din motiverede ansøgning og CV direkte via linket i dette stillingsopslag. Ansøgningsfristen er den 18. juni 2023. Vi afholder samtaler d. 22. juni 2023

Vil du vide mere om Psykiatrisk Center Amager som arbejdsplads, så se med i vores video her, ligesom du kan følge med i hverdagen på vores instagram: psykiatrisk.center.amager.




Du kan også læse og høre mere om, hvordan det er at arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri på "Job i psykiatrien"



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Amager, Digevej 110, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249846&DepartmentId=22032&MediaId=4946&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843918

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet