Vil du arbejde tæt på børn og unges hverdag og samtidig bruge din psykologfaglighed bredt?
I Dragør Kommune får du en stilling, hvor du både arbejder med klassiske psykologopgaver og samtidig er tæt på praksis i dagtilbud og skoler. Du bliver en del af en organisation, hvor vi arbejder målrettet med at styrke deltagelsesmuligheder for alle børn og unge, og hvor din faglighed omsættes til handling i praksis.
Som en mindre kommune har vi korte veje mellem fagligheder og ledelse, og du får gode muligheder for at følge indsatser tæt og arbejde sammenhængende på tværs.
Om stillingen
Vi søger en psykolog til PPR, der kan arbejde på tværs af dagtilbud og skole. Stillingen rummer både undersøgelse, vurdering og praksisnære indsatser.
Vi er i gang med at udvikle mere helhedsorienterede og tværfaglige indsatser på tværs af PPR og Center for Børn, Skole og Familie i tæt samarbejde med blandt andet rådgivere. Du skal derfor kunne se dig selv indgå aktivt i samarbejder på tværs af fagligheder og bidrage til fælles løsninger omkring børn, unge og læringsmiljøer.
Din hverdag
En typisk uge vil indeholde:
- deltagelse i ressourceteams i dagtilbud og skoler
- praksisnære forløb med observation og aktiv deltagelse i undervisning og pædagogisk praksis
- arbejde med psykologiske vurderinger og skriftligt arbejde
- sparring med ledelse og personale om konkrete børn, læringsmiljøer og prioritering af indsatser
- deltagelse i tværfaglige og monofaglige møder
Dine opgaver
Du vil blandt andet:
- undersøge, analysere og vurdere børn og unges udvikling og trivsel
- bidrage til og kvalificere handleplaner i samarbejde med dagtilbud og skoler
- rådgive og vejlede pædagogisk personale og ledelse
- arbejde praksisnært gennem observationer og aktiv deltagelse i praksis
- udarbejde pædagogiske psykologiske vurderinger
- vurdere behov for og henvise til psykiatrien, når det er relevant
- samarbejde tæt med dagtilbuds- og skoleledelser om analyse, prioritering og opfølgning på indsatser i praksis
- indgå i løbende sparring med ledelse om udvikling af læringsmiljøer og håndtering af komplekse problemstillinger
- deltage i tværfaglige PPR-møder samt monofaglige psykologmøder
Vores faglige retning
Vi arbejder med afsæt i Dragør Kommunes børne- og ungepolitik og en fælles strategi om deltagelsesmuligheder for alle børn og unge.
Det betyder, at vi har fokus på at styrke almenmiljøerne og skabe deltagelsesmuligheder i fællesskaber med blik for både individ, relationer og kontekst.
Du forventes at bidrage til løsninger i almenområdet, før der peges mod mere indgribende indsatser.
Din profil
Vi har få, men vigtige forventninger til dig:
- du er uddannet psykolog (cand.psych.)
- du kan arbejde med psykologiske vurderinger og analyser
- du kan arbejde praksisnært og konsultativt
- du kan indgå i samarbejde med personale, ledelse og tværfaglige samarbejdspartnere
Organisering
Du bliver en del af PPR i Center for Børn, Skole og Familie og arbejder på tværs af dagtilbud og skoler.
PPR består af ca. 15 medarbejdere, herunder psykologer, konsulenter, støttepædagoger, fysioterapeut og logopæd.
Du indgår i faste samarbejdsfora, herunder ressourceteams.
Derudover deltager du i både tværfaglige mødefora i PPR og monofaglige psykologmøder som en fast del af opgaveløsningen.
PPR er i gang med at udvikle det tværfaglige samarbejde og styrke mere helhedsorienterede indsatser omkring børn og unge. Det indebærer et vedvarende fokus på deltagelsesmuligheder i fællesskaber samt på relationer og kontekst i opgaveløsningen.
Det tilbyder vi
Vi tilbyder:
- en stilling med både klassiske psykologopgaver og praksisnære indsatser
- en organisation med korte beslutningsveje og tæt samarbejde på tværs af fagligheder og ledelse
- et tæt tværprofessionelt samarbejdsmiljø
- systematisk supervision og mulighed for at indgå i psykologers praksisuddannelse
- gode muligheder for faglig udvikling også for nyuddannede
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte PPR-leder Karen Elvira Paludan på telefon 21 77 56 24.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du vil bidrage til arbejdet med børn og unges deltagelsesmuligheder.
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.
Dragør Kommune er en nikotinfri arbejdsplads.
Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job
Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.
Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.
Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.
Stillingsbetegnelse
Psykolog
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig
Virksomhedsoplysninger
Dragør Kommune
Tiltrædelse
10. august 2026 eller snarest derefter
Ansøgningsfrist
21. maj 2026
Kontaktperson
PPR-leder Karen Elvira Paludan på tlf. 21775624.
Uddannelse
Psykolog (cand.psych.)
Arbejdsområde
PPR
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Dragør Kommune, Kirkevej, 2791 Dragør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c4d91696-ab45-4af7-8974-528d943e6732