Dragør Kommune søger en engageret og fagligt stærk psykolog til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), der samtidig vil varetage en koordinerende og udførende rolle i vores nyetablerede lettere behandlingstilbud.
Som psykolog hos os vil du spille en central rolle i at fremme børns trivsel og udvikling, både gennem den pædagogisk psykologiske rådgivning og i arbejdet med at styrke vores kommunale indsatser for tidlig og forebyggende arbejde og lettere behandling.
Den lettere behandlingsindsats har til formål at yde tidlig og effektiv støtte til børn og unge med behov for lettere behandling. Du vil få mulighed for at være med til at præge og udvikle kommunens indsats for børn og unge med lettere psykiske udfordringer og opbygge det nye tilbud i tæt samarbejde med leder og medarbejdere i PPR.
Dine primære opgaver
- Udvikle, implementere og koordinere kommunens lettere behandlingstilbud i tæt samarbejde med ledelse og medarbejdere i PPR, herunder sikre sammenhæng i indsatsen og udvikle nye tiltag.
- Udføre screening, for-samtaler, henvisning og visitation
- Gennemføre psykologiske, individuelle træningsforløb, gruppeforløb, udredninger, observationer og konsultationer.
- Bidrage til den pædagogisk psykologiske rådgivning og vejledning i skoler og dagtilbud.
- Rådgivning og sparring med lærere, pædagoger og forældre om børns trivsel og udvikling.
- Samarbejde med interne og eksterne aktører som fx sundhedsplejen, børne-/ungerådgivningen, psykiatrien mfl., for at sikre en helhedsorienteret tilgang til børns trivsel og udvikling.
- Bidrage til tværfagligt samarbejde og deltage i møder med fokus på forebyggende indsatser.
Vel vidende at ingen kan alt, lægger vi vægt på, at du kan se dig selv i flere af disse ting
- Du er uddannet psykolog med autorisation eller tæt på.
- Du har erfaring fra PPR-området
- Du har evt. erfaring med samtaleterapi eller lettere behandling
- Du har stærke koordineringsevner og kan sikre fremdrift og overblik i kommunens lettere behandlingstilbud.
- Du er fleksibel og evner til at håndtere komplekse og udfordrende situationer.
- Du trives med tværfagligt samarbejde og har gode kommunikationsevner samt er god til at skabe relationer på tværs af fagområder.
- Du har lyst til at udvikle indsatser og tænke kreativt i forhold til forebyggende arbejde.
Vi tilbyder
- En spændende og alsidig stilling, hvor du får mulighed for personlig udvikling og både at arbejde direkte med børn og unge samt koordinere og udvikle det kommunale lettere behandlingstilbud.
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger, der arbejder sammen for børns trivsel.
- Mulighed for efteruddannelse og faglig udvikling.
- En arbejdsplads, der lægger vægt på trivsel og samarbejde.
- Mulighed for at gøre en forskel for børn og unge i Dragør Kommune.
Ansøgning, ansættelse og kontakt
Send din ansøgning og CV til Dragør Kommune via vores rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte PPR-leder Jonas Paustian Borup på telefon 51 56 45 74 eller mail jonaspb@dragoer.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der er tale om en fultidsstilling 37 timer ugentlig.
Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer som led i ansættelsen.
Ansøgningsfrist
2. februar 2025.
Vi afholder samtaler fredag den 7. februar 2025.
Tiltrædelse
Hurtigst muligt eller senest den 1. april 2025.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.
Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.
Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.
Stillingsbetegnelse
PPR-psykolog
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig
Virksomhedsoplysninger
Dragør Kommune
Tiltrædelse
Hurtigst muligt eller senest den 1. april 2025.
Ansøgningsfrist
2. februar 2025
Kontaktperson
PPR-leder Jonas Paustian Borup, telefon 51 56 45 74 / mail jonaspb@dragoer.dk
Uddannelse
Psykolog
Arbejdsområde
PPR
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Dragør Kommune, Kirkevej, 2791 Dragør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/71716273-63e4-4a0e-851e-a52b3a4e75b3