BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Drømmer du om at arbejde med forskning og specialdiagnostik inden for svampe? Så søger Statens Serum Institut en reservelæge til et ph.d. projekt i Mykologisk Afsnit i Afdeling for Bakterier, Parasitter & Svampe.
Om Mykologisk Afsnit Vi udfører specialdiagnostik og klinisk rådgivning omkring infektioner forårsaget af gærsvampe, fx Candida og Cryptococcus, skimmelsvampe som Aspergillus, dermatophyter og dimorfe svampe for hele landet. Afsnittet varetager desuden en række reference- og overvågningsfunktioner i relation til forekomst, speciesfordeling og behandling af svampeinfektioner. Hertil har vi et unikt samarbejde med Rigshospitalet via afsnittets professor, der er halvt ansat på klinisk mikrobiologisk afdeling på Rigshospitalet/KU og således danner bro mellem referencelaboratoriet og behandling af landets mest sårbare patienter.
Vi anvender og udvikler løbende en bred vifte af metoder inkl. molekylærbiologiske metoder, fx PCR og sekventering, koncentrations bestemmelse af lægemidler ved HPLC, MALDI-TOF massespektrometri, samt klassiske metoder, herunder identifikation af svampe ved hjælp af morfologi og vækstkarakteristika samt serologi. Vi er Europæisk ”EUCAST Development Laboratory for fungi”. Derfor er vi også internationalt center for resistensbestemmelse af svampe med metodeudvikling og afprøvning af nye og eksisterende svampe-lægemidler. Afsnittet har et bredt internationalt netværk og samarbejde.
Din hverdag hos os Stillingen er placeret i Mykologisk Afsnit, hvor forskningsområder er centreret omkring udvikling af forbedret diagnostik epidemiologi og resistensforhold af alvorlige (potentielt livstruende) svampeinfektioner for gær og skimmelsvampe. Ydermere udføres forskning inden for karakterisering af underliggende resistensmekanismer, fastlæggelse af breakpoints for nye svampemidler i EUCAST regi, optimering af EUCAST resistensbestemmelsesmetoder og afprøvning af nye svampemidler mod Candida og Aspergillus i laboratoriet og i larve og dyremodeller.
Ph.d.-projektet vil koncentrere sig om følgende centrale elementer; 1) Aspergillus udbruds opsporing, karakterisering og håndtering, 2) udvikling og optimering af molekylærbiologisk diagnostik og 3) in vitro induktion af resistens i humanpatogene svampe. Herudover vil andre arbejdsopgaver (ca. 20%) bestå i håndtering af afsnittets daglige svampediagnostik og rådgivning.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Vi forventer, at du er uddannet læge med interesse i svampeinfektioner og erfaring med genotypning af svampe og molekylærbiologisk diagnostik.
Derudover lægger vi vægt på, om du:
- arbejder selvstændigt og er målrettet i din arbejdsform
- har gode samarbejdsevner, idet du vil skulle samarbejde med mange forskellige mennesker.
Vi er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med en 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause, som vægter kompetenceudvikling højt.
Statens Serum Institut er centralt beliggende i København tæt på bus og metro.
Om ansættelsen Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation, herunder Protokollat om ph.d.-stipendiater (bilag 5).
Der er tale om en tre-årig stilling med. Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Kontakt os gerne Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Professor, overlæge, Dr.med., Ph.d., Maiken Cavling Arendrup, på telefon 3268 3223 eller 2263 2785.
Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i 23 og 24.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
SSI, Artillerivej 5, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169380&DepartmentId=9178&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841134