People & Payroll Coordinator (barselsvikariat) - GroupM

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

INDIVIDUALS søger på vegne af GroupM en People & Payroll Coordinator. 

Vi søger en dygtig og serviceminded People & Payroll Coordinator som vil få ansvaret for, sammen med en kollega, at håndtere lønninger for 5 juridiske selskaber, som er fordelt på vores kontorer i København og Aarhus. Du vil blive en del af People & Culture teamet som består af 8 imødekommende og dedikerede kolleger. Teamet er en del af vores business support afdeling, som danner rammerne om yderligere 30 super søde og dygtige kolleger.

Hvem er du?
Du har en administrativ baggrund, og gerne erfaring med lønområdet fra en større organisation. Vi ser vores nye kollega som værende engageret, have flair for tal og Excel, i stand til at håndtere korte deadlines med et smil og vant til at arbejde selvstændigt og struktureret, men samtidig være en teamplayer. Du motiveres af søde kolleger som hjælper og spiller hinanden gode, og selvom vi har mange bolde i luften, er der altid plads til grin og godt humør. Du har gode dansk- og engelskkundskaber, besidder et naturligt drive og ser løsninger i stedet for begrænsninger.

Om stillingen
Du vil få ansvaret for en lang række spændende lønopgaver, samt at supportere People Support med en række koordinerende opgaver. Vi ser gerne, at du udover at være serviceminded og imødekommende har en proaktiv tilgang til opgaverne, og selv tager initiativ til at optimere og effektivisere. I GroupM lægger vi vægt på fleksibilitet, frihed under ansvar, teamwork og naturligvis arbejdsglæde.

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Kontrollere og vedligeholde løndata i Visma
  • Rapportering af data i MS Excel samt andre opgaver som kræver god Excel-erfaring
  • Administration i forbindelse med til- og fratrædelse af medarbejdere
  • Håndtering af timelønnede og opdatering af fravær
  • Supportere People & Culture teamet med koordinerende ad hoc opgaver
  • Refusionssøgning
  • Forespørgsler fra kolleger og medarbejdere angående løn, lønudbetaling og ferieafholdelse

Hvad tilbyder vi? 
Vi tilbyder et job i en moderne og dynamisk organisation, i et fantastisk og harmonisk team med god stemning, hvor alle kolleger vil hinanden det bedste og hvor vi løfter i flok. Udover en spændende stilling med udviklingsmuligheder, skønne kolleger, samt løn der afspejler dine kvalifikationer, tilbyder vi blandt andet pensionsordning, kantine- og frugtordning, sundhedssikring mm. 

Stillingen er et barselsvikariat og på nedsat tid (evt. 25-30 timer), med fleksibilitet og hjemmearbejdsdage. Vores flotte og moderne kontor (Lighthouse) er beliggende på Holmbladsgade 133, 2300 København S.

Om GroupM
GroupM er en af Nordens største bureaugrupper inden for markedsføring og kommunikation. Gruppen består af bureauerne Mindshare, Wavemaker og EssenceMediacom, samt en række specialiserede kompetenceenheder (GroupM Nexus, Acceleration m.fl). Samlet er vi omkring 550 ansatte i Danmark, der er blandt branchens dygtigste og mest passionerede medie-, kommunikations- og marketingspecialister. Læs mere på www.groupm.dk.

Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Send den sammen med dit CV via linket her på siden. Samtaler afholdes løbende, og forventet opstart i jobbet er 1. august 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Individuals ApS, Jomsborgvej, 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://jobs.jobvite.com/groupm-emea/job/oV1gnfwj

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850401

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet