BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde i selve maskinrummet i det danske velfærdssamfund og beskæftige dig med store tal, store kompleksiteter og en meningsfuld dagsorden sammen med fagligt dygtige og engagerede kolleger?
Vi søger generalister til et af vores centrale økonomikontorer i Skattestyrelsen. Du skal have flair for tal og analyse, en skarp pen og lyst til opgaver inden for både økonomistyring, økonomiske analyser og policy.
Lidt om os
Vi har til opgave at sikre en sammenhængende økonomistyring for Skattestyrelsens syv fagområder med et årligt driftsbudget på ca. 3 mia. kr. I dagligdagen arbejder vi tæt op imod Skattestyrelsens øverste ledelse inden for en lang række økonomiske og styringsmæssige beslutningsoplæg. Vi bistår derudover med økonomiske konsekvensvurderinger i forbindelse med politiske udspil samt ministerbetjening – fx i form af besvarelse af folketingsspørgsmål, bidrag til politiske forhandlinger, opfølgning på politiske aftaler mv.
Vi har tæt samarbejde med den øvrige del af Skatteforvaltningen samt Skatteministeriets departement.
Vi er ét af to styringskontorer og består af 12 medarbejdere med en god blanding af økonomi- og generalistprofiler. Vi hjælper hinanden og arbejder tæt sammen for at øge kvaliteten i alt, hvad vi arbejder med. Som medarbejder vil du kunne se frem til at arbejde i et rummeligt, ambitiøst og uformelt kontor med gode personaleforhold. Her kan vi tilbyde komplekse faglige opgaver og skarpe deadlines sammen med et godt kollegaskab inden for og uden for kontoret. Vi tror på, at gode kollegarelationer skaber bedre faglige resultater.
”Vi varetager mange forskellige opgaver i kontoret, der kræver faglige fordybelse, koordination og samarbejde. Det er en spændende og udfordrende hverdag som foregår i en uformel tone sammen med søde kollegaer” fortæller Selma.
Dine opgaver
Du vil fungere som økonomipartner for én eller flere faglige afdelinger i Skattestyrelsens fagområder og får således et direkte og selvstændigt ansvar for en del af Skattestyrelsens økonomi. For at lykkes i stillingen skal du have lyst og evne til at opbygge tillidsfulde relationer med de afdelinger du betjener.
I hovedtræk vil dine opgaver ligge inden for:
- finansiel controlling, herunder løbende budget- og udgiftsopfølgning
- vejlede, støtte og udfordre de budgetansvarlige underdirektører i afdelingerne ift. økonomistyringen
- udvikling og effektivisering af den samlede økonomistyring i Skattestyrelsen, herunder udvikling af et solidt datagrundlag, automatisering af ledelsesrapportering mv.
- udarbejdelse og formidling af ledelsesinformation
- økonomiske analyser, budgetanalyser og udarbejdelse af budgetsager
- minister- og departementsbetjening.
Om dig
Du har en relevant økonomisk eller samfundsvidenskabelig videregående uddannelse, fx cand.oecon, cand.polit, cand.scient.pol, cand.scient.adm eller cand.merc. Det vil være en fordel, at du har erfaring fra fx et departement eller en statslig styrelse og med statslig økonomistyring, men nyuddannede vil også kunne komme i betragtning.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- er detaljeorienteret og ansvarsbevidst
- kan opbygge tillidsfulde relationer med samarbejdspartnere
- arbejder selvstændigt og struktureret med dine opgaver
- er talstærk og god til Excel og dataanalyse
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning inkl. CV og karakterudskrift via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 25. juni 2023.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Mads Randrup Lindberg Byrialsen på tlf. 72 37 05 95 eller kontorchef Palle Hovstad på telefon 72 37 01 37.
Der kan evt. blive gennemført test som led i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC).
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit fysiske arbejdssted er Copenhagen Towers 1, Hannemanns Allé 25, 2300 København S. Tiltrædelse pr. 1. september 2023 eller snarest muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25, Hannemanns Allé 25, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169757&DepartmentId=9408&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847700