Konverteringsforberedelse fra brændstof til el · Praktisk udvikling – Fuldtid, fysisk tilstedeværelse, Dragør, Danmark
RENTEQ Automotive søger efter to praktiske og dygtige mekanikere/montører, der kan tage hånd om de mekaniske aspekter af vores konverteringer til el, og som har det rette mindset til at arbejde i et udviklingsmiljø, hvor processerne løbende optimeres.
Om RENTEQ Automotive
RENTEQ Automotive er en ung dansk virksomhed med en ambition om at reducere CO₂-udledningen ved at elektrificere varebiler og entreprenørmaskiner. Vi holder til i Dragør og tager hele rejsen på os – fra ingeniørarbejde og udvikling helt frem til produktion.
Jobbet
Som mekaniker/montør hos os arbejder du med den praktiske del af konverteringerne – at forberede og demontere maskiner og køretøjer, så de er klar til elektrificering.
Konverteringerne foregår ikke på samlebånd – hvert projekt er anderledes. Du arbejder tæt sammen med ingeniør- og produktionsteamet, kan finde ud af bidrage til problemløsninger tidligt, og hjælper os med at bygge klogere fra gang til gang. Du er med til at sikre, at hver eneste komponent behandles korrekt og dokumenteres præcist, idet dit arbejde er fundamentet for hele konverteringsprojektet.
Dine typiske opgaver vil være:
● Afmontering af motor og brændstofdel – med fokus på korrekt håndtering og dokumentation
● Forberedelse af chassis og karosseri til montering af nye elektriske komponenter
● Tilpasning af komponenter efter konvertering i tæt samarbejde med elektronik- og software-teamet
● Kvalitetskontrol og dokumentation af alle monteringssteps og fund under demontering
● Løbende forbedring af proces og arbejdsgange – du kan bidrage til de guider og checklister, vi udvikler
● Arbejde med varierede maskiner og køretøjer – fra små varebiler til store entreprenørmaskiner
● Sammen holder vi altid værkstedet organiseret, udstyr vedligeholdt og processer dokumenteret for at sikre den højest mulige kvalitet.
Er det dig?
Vi leder efter en person med solid praktisk erfaring og en tilgang, der kombinerer præcision med fleksibilitet. Vigtigst er, at du kan arbejde selvstændigt, men også er dygtig til at samarbejde i et team, der hele tiden lærer og udvikler sig. Det vil være en fordel, hvis du kan nikke ja til nedenstående:
● Erfaring med montering og demontering af motor, hydrauliksystem og brændstofkomponenter på landbrugsmaskiner, entreprenørmaskiner eller varebiler
● Solidt kendskab til mekaniske systemer, væskesystemer og elektriske grundelementer
● Ideelt set erfaring med eller stærk interesse for konverteringer og ombygninger
● AC-kursus eller tilsvarende (ikke obligatorisk, men en stor fordel)
● Evnen til at arbejde struktureret og dokumentere dit arbejde
● Selvstændighed og ansvar, men også åbenhed over for feedback og samarbejde
● Tålmodighed og en positiv tilgang til arbejde i et udviklingsmiljø, hvor vi hele tiden forfiner processen
● Dansk på højt niveau; fungerende engelsk er en fordel, da vi er et internationalt team.
Vi tilbyder
● En central rolle i vores udviklingsteam, hvor din praktiske viden sætter direkte aftryk på, hvordan vi konverterer
● Mulighed for at påvirke og udforme arbejdsprocesserne – dine idéer og erfaringer bliver hørt
● Varieret hverdag med arbejde på en bred vifte af køretøjer og maskiner
● Tæt samarbejde med dygtige ingeniører og et uformelt, kollegialt team
● Ordentlige faciliteter, godt værktøj og en støttende arbejdskultur
● Løn: 190-240 kr./t afhængig af kompetencer og erfaring
● Reelle muligheder for at vokse fagligt og personligt i takt med, at virksomheden udvikler sig.
Sådan søger du
Send dit CV og et par linjer om dig selv og din erfaring til lasse@ren-teq.com. Vi behandler ansøgninger løbende og inviterer relevante kandidater til en uformel første samtale – så vent ikke for længe med at tage kontakt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Lasse Gersel på lasse@ren-teq.com eller tlf. tlf: +45 20 90 98 96.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
RENTEQ ApS, A.P. Møllers Allé, 2791 Dragør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-10-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/df0818dc-e673-4ff0-967e-633b81e6edb8