Mand fundet død i udbrændt skurvogn - efterforskes som drabssag

Profilbillede
dato

Søndag aften blev en død person fundet i en brændende skurvogn på Frieslandsvej i Dragør. Der er tale om en 67-årig mand, og den efterfølgende obduktion har vist, at han er blevet dræbt af knivstik.

Københavns Politi modtog anmeldelsen om den brændende skurvogn søndag kl. cirka 22.20, og i forbindelse med slukningsarbejdet blev der fundet en død mand i skurvognen.

 

Den afdøde er nu identificeret som skurvognens 67-årige beboer, og obduktionen viser, at han er blevet dræbt af flere knivstik.

 

”Der var fra begyndelsen tegn på, at vi kunne stå med en drabssag, og vi har iværksat en række efterforskningsskridt og tekniske undersøgelser på stedet. Den efterforskning fortsætter naturligvis,” siger vicepolitiinspektør Brian Belling.

 

Københavns Politi efterlyser vidner, der kan have viden om sagen, eller som har befundet sig i området omkring Frieslandsvej søndag aften. De bedes kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Københavns Politi.
Kilde: Københavns Politi