lt-arkitekt til samfundskritisk sundhedsinfrastruktur

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du skabe løsninger, der har betydning for danskernes helbred? Og vil du udfordres med opgaver indenfor infrastruktur på nationalt og internationalt topniveau?

Sundhedsdatastyrelsen søger en it-arkitekt, der skal være med til at tegne den nationale infrastruktur på sundhedsområdet. Det er et udfordrende job, hvor du er med til at drive infrastruktur, der skaber livredende sammenhæng mellem it-systemer på sygehuse, privatpraktiserende læger og kommuner, og som giver forskere adgang til afgørende sundhedsdata.

Din hverdag hos os Arkitekturenheden består af seks entreprise- og løsningsarkitekter, som sætter rammerne for den national it-arkitektur i sundhedsvæsenet. Vi er en del af afdelingen for Sammenhængende Digital Sundhed, som har ansvar for drift og vedligehold af den nationale infrastruktur og de digitale løsninger, som skaber sammenhæng i sundhedsvæsnet. Afdelingen består af ca. 45 medarbejdere, herunder programledere, it-arkitekter, produet owners, systemforvaltere og specialister inden for strategi, analyse og forhandling.

Det et stærkt fagligt miljø med fokus på fælles metoder og værktøjer. Vi arbejder agilt, bruger TOGAF og modellerer i Archimate og UML.

Du får navnlig til opgave at udvikle, vedligeholde og håndhæve arkitekturen i to nationale løsninger: Sundhedsvæsnets Elektroniske Brugerstyring (SEB) og Sundhedsvæsnets Organisationsregister (SOR). Det er to helt centrale systemer, der understøtter en lang række nationale løsninger som fx det fælles medicinkort. Det første sikrer, at de nationale løsninger har styr på de mange tusind brugere fra sygehuse, kommuner, apoteker og lægepraksis, som er afhængige af dem i deres arbejde. Det andet sørger for korrekte oplysninger om, hvor patienter modtager behandling og får udskrevet medicin i det danske sundhedsvæsen. Begge områder står overfor en større opdatering, og du skal være med til at modernisere og strømline infrastrukturen. Dette skal bl.a. medvirke til, at nationale krav til identiteters sikringsniveauer overholdes.

Dine primære arbejdsopgaver er at:

  • færdiggøre og vedligeholde arkitekturbeskrivelse af SEB og SOR
  • revidere arkitekturvision/målbillede for national brugerstyring
  • opstille målarkitekturer for de moderniserede løsninger, herunder stillingtagen til valg af teknologi, driftsmodel m.m.
  • sikre, at arkitekturkrav overholdes af udviklingsleverandører
Fordi vi er en lille enhed er vi tæt på opgaven, vi tegner de store linjer og benytter eksterne konsulenter til de mere rutineprægede opgaver.

Er du den ideelle kandidat? Du har en akademisk uddannelse, eksempelvis Cand.scient., men retningen på din uddannelse er ikke afgørende.

Vi forventer, at du har erfaring med it-arkitektur og design af komplekse it- og infrastrukturløsninger. Du er metodestærk og har indsigt i informationssikkerhed og databeskyttelse. Du har erfaring med teknologier, protokoller og standarder i forhold til integration og sikkerhed, og gerne viden om privatlivsbeskyttende teknologier. Kendskab til sundhedsvæsenet vil være en fordel, men det er ikke et krav.

På det personlige plan er du vedholdende, tager ansvar og kan drive processer frem til resultater. Du får en bred samarbejdsflade både intern og eksternt, og derfor skal du være god til at lytte og samarbejde på tværs af faggrupper. Du skal balancere en langsigtet målarkitektur med behovet for at gennemføre konkrete projekter inden for en tidsramme. Det er derfor en fordel hvis du har overblik og kan navigere i et politisk miljø med mange interesser.

Vi tilbyder Styrelsen er placeret i smukke og historiske omgivelser sammen med Statens Serum Institut, 6 minutter på cykel fra Rådhuspladsen. Vi har rigelige gratis parkeringspladser.

I styrelsen er der en uformel omgangstone præget af gensidig respekt. Mange prioriterer socialt samvær, hvilket betyder at vi har vi en meget aktiv personaleforening og en række klubber såsom løbeklub og vinklub. Der er endvidere fitnesscenter, gymnastiksal og tennisbane, som står til rådighed for styrelsens medarbejdere.

Du bliver en del af et professionelt team med engagerede og dygtige kolleger. Her er en god stemning og vi er stolte af hvad vi laver, både fordi vi er gode til det - vi er blandt de dygtigste i verden til at digitalisere sundhedsdata - og fordi vi vores arbejde gør en reel forskel for folkesundheden.

Vi praktiserer en høj grad af frihed og fleksibilitet. Du får både en stor grad af medbestemmelse over egen opgaveportefølje og til hvordan du vil løse opgaverne.

Endvidere har vi overordentligt rummelige rammer for arbejdets udførsel, herunder vid adgang til hjemmearbejde og mulighed for at aftale fridage som kompensation for merarbejde – også for special- og chefkonsulenter. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt inkl. frokostpause, men vi er åbne overfor ønske om en ansættelse på deltid.

Vi er ikke lønførende, men til gengæld værner vi om vores arbejdstid, og forventer generelt ikke, at du arbejder mere end aftalt i din kontrakt. Der er mulighed for konkret at indgå midlertidige plustidsaftaler.

Efter- og videreuddannelse er højt prioriteret i styrelsen, og med afsæt i dine kvalifikationer tilpasser vi din oplæring, herunder relevante kurser.

Om ansættelsen Du bliver afhængig af din erfaring og dine kvalifikationer ansat som chefkonsulent, specialkonsulent eller fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Hør mere om stillingen Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om stillingen. Ring til chefarkitekt og sektionsleder Esben Dalsgaard, telefon 7221 6830 eller afdelingschef Peter Munch Jensen, telefon 2263 9474.

Du læs mere om, hvad vi arbejder med på www.Sundhedsdatastyrelsen.dk.

Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24 og 25.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sundhedsdatastyrelsen, Ørestads Boulevard 5, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169460&DepartmentId=8908&MediaId=2519&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842237

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet