BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du serviceminded, åben og imødekommende med flair for detaljer? Kan du bevare det rolige overblik i en til tider hektisk hverdag? Og vil du være helt tæt på ledelsen? Så er du måske den nye ledelsesstøtte (PA) for ledelsen i fagområdet Jura i Skattestyrelsen
En spændende og alsidig hverdag i et fagligt og udviklingsorienteret miljø
Ledelsessekretariat Jura understøtter ledelsen af vores fagområde på en lang række områder, herunder i relation til styring, planlægning og organisationsudvikling.
Du bliver en del af vores styringsteam, og din primære opgave vil være at assistere underdirektøren for den ene af vores tre afdelinger (Skattefaglig afdeling) med daglig koordinering og administrativ opfølgning. Parallelt vil du også få mulighed for at bidrage til opgaver og projekter på tværs af hele Jura.
Stillingen vil give dig et indgående og unikt kendskab til fagområdet Juras opgaver, strategi, udvikling og styring og et tæt samarbejde med afdelingens ledere.
Et udpluk af dine kommende arbejdsopgaver er:
- Opfølgning på og implementering af ledelsesbeslutninger og strategiske oplæg
- Mødeplanlægning og udarbejdelse af referat fra ledermøder i afdelingen
- Kvalitetssikring af materiale til underdirektøren
- Driftsstyring og rapportering på afdelingens opgaveportefølje
- Kalenderstyring, mødebooking og koordinering af møder og arrangementer mm.
- Agere superbruger i afdelingens driftsstyringsværktøj
Du bliver en del af et team med forskelligartede opgaver og kompetencer, hvor fællesnævneren er et fokus på at yde service over for vores kolleger – både i og uden for vores eget fagområde.
Mange bolde i luften, grundig og serviceorienteret
Vi forestiller os, at du:
- har en kandidatuddannelse – men uddannelsesretningen er ikke så afgørende for os
- mestrer at arbejde struktureret og selvstændigt og tør udfordre dine omgivelser for at sikre kvalitet i de produkter, du leverer
- er loyal og respekterer fortrolighed i det tætte arbejde med ledelsen
- trives med en dynamisk hverdag, er initiativrig, arbejdsom og har god dømmekraft
- kan prioritere og planlægge dine arbejdsopgaver og overholde deadlines
- har stærke kommunikative kompetencer (både skriftligt og mundtligt)
- er stærk på IT, også på mere end ”almindeligt” brugerniveau
Kontakt og ansættelsesvilkår
Du bedes sende ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket ”Søg stillingen” senest torsdag den 10. august 2023.
Der vil blive afholdt samtaler i uge 33.
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen, opgaver og organisationen hos kontorchef Peter Vogelsang (ferie i uge 28-30) på tlf. 72373663.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet en straffeattest. Tiltrædelse snarest muligt.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25, Hannemanns Allé 25, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170823&DepartmentId=9408&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876094