Led hos Dragør Kommunes fantastiske aktivitetshus og driv udviklingen!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en kommunikativt stærk netværker, der har erfaring med samarbejde og ledelse af frivillige? Så er du måske den nye leder af Dragør Kommunes fantastiske aktivitetshus

Dragør har et levende, kommunalt aktivitetshus med omkring 1800 aktive brugere. Den primære målgruppe er borgere fra alderen 63 år, førtidspensionister og borgere i fleksjob, men huset giver også rammerne og mulighederne for at igangsætte frivillige sociale aktiviteter inden for andre målgrupper.

Aktivitetshuset har ca. 100 frivillige, som leder husets tilbud, der er alt lige fra kreative værksteder til bogdysten og studiekreds. Aktivitetshusets tilbud tiltrækker over 40% af Dragør Kommunes borgere i målgruppen, hvilket er med til at gøre huset til noget ganske særligt.

Aktivitetshuset søger nu en ny leder til at drive og udvikle huset, da den nuværende leder går på pension.
Som leder bliver din fornemmeste opgave i samarbejde med frivillige, lokalsamfundet og øvrige samarbejdspartnere som andre kommuner, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv at fortsætte udviklingen af relevante tilbud til nuværende og kommende brugere.

I stillingen får du ledelsesansvar for tre ansatte, der driver husets cafe og du har ansvaret for husets samlede økonomi. Du skal også samarbejde tæt med og lede de engagerede frivillige, der gør stedet til et levende hus med appel til mange.

Du indgår i ledergruppen i Center for Sundhed, Pleje og Rehabilitering og referer til centerchefen.

Organisatorisk er huset forankret i kommunens Center for Sundhed, Pleje og Rehabilitering, så du skal evne at indtænke kommunale og lokale sundhedsmæssige visioner i husets udvikling.

Profil
Vi søger en profil, der har erfaring med samarbejde og ledelse af frivillige, som kan kommunikere med forskellige målgrupper, som har stærke netværkskompetencer, er visionær og har et naturligt ’tovholder-gen’. Samtidig skal du også kunne varetage administrative og mere lavpraktiske opgaver i huset, når der er behov for det.

Vi forventer, at du er vant til at samarbejde med og lede frivillige og du har meget gerne kendskab til social, sundheds- og/eller ældreområdet. Du kan se muligheder og potentielle samarbejder i lokalmiljøet og på tværs af øvrige kommunale tilbud.

Din uddannelsesmæssige profil er ikke afgørende; du kan have en sundhedsfaglig eller socialpædagogisk baggrund, men du kan måske også være kaospilot eller noget helt andet?

Vi tilbyder en stilling, hvor du skal drifte og udvikle et meget velfungerede aktivitetshuset med 100 engagerede frivillige. Der er højt til loftet og det meste kan lade sig gøre, som en frivillig siger ”Aktivitetshuset er vores andet hjem”.

Ansættelse
Ansøgningsfristen er den 9. september.

Der forventes samtaler den 16. september samt den 20. september 2024 med henblik på ansættelse den 1. november 2024.

Der planlægges test af relevante kandidater den 17. september

Faktuelle oplysninger om aktivitetshuset
Aktivitetshuset har et årligt budget på ca. 4,4 mio. kr. og er placeret på adressen Wiedergården 2, 2791 Dragør. Du vil i det daglige samarbejde med husets medarbejdere, og de frivillige, husets brugerråd samt eksterne samarbejdspartnere

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte centerchef Bibi Asklund på telefon 32 89 02 41 eller via mail: bibia@dragoer.dk

Stillingsbetegnelse
Leder

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger
Aktivitetshuset

Tiltrædelse
1. november 2024

Ansøgningsfrist
9. september 2024

Kontaktperson
Centerchef Bibi Asklund på 32 89 02 41

Uddannelse
Din uddannelsesmæssige profil er ikke afgørende

Arbejdsområde
Sundhed og Omsorg - aktivitetshus

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aktivitetshuset, Wiedergården, 2791 Dragør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099039

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet