Laborant/ bioanalytiker til screening af nyfødte

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du med en hverdag med både rutinearbejde såvel som arbejde med krævende apparatur? Vil du være med til at gøre en gøre en forskel for nyfødte spædbørn ved at anvende din faglighed på en struktureret og meningsfuld måde? Så er du måske vores nye kollega.



Om Afsnit for Klinisk Massespektrometri:

Afsnittet hører under Center for Neonatal Screening i afdeling for Medfødte Sygdomme, og består af 7 medarbejdere, som er en blanding af laboranter og akademikere. I hele afdelingen er vi ca. 40 medarbejdere. Derudover har vi en del tilknyttede gæsteforskere, ph.d.- og specialestuderende.

Vores primære opgave er screening af alle landets nyfødte for 18 forskellige medfødte sygdomme. Derudover har vi hele tiden udvikling af nye metoder til udvidelse og forbedring af screeningen. Vi laver alle analyser, der skal udføres med kvantitativ lc-msms. Vi har 5 systemer, hvoraf de fleste er fra Thermo. Laboratoriet er akkrediteret efter ISO-standard 17025. Vores afsnit samarbejder tæt med de andre sektioner i det daglige arbejde.



Din hverdag hos os

Dine primære arbejdsopgaver vil være rutinescreening af nyfødte. Vi modtager hver dag 100-400 prøver, som analyseres med svar næste dag. Rutinescreening omfatter daglig udstansning af filterpapir til de forskellige analyser, ekstrahering, analyseopsætning på massespektrometre, samt databehandling af resultater. Endvidere kommer vedligeholdelse af og hvis nødvendigt fejlfinding på apparatur. De fleste af vores prøver er normale, men der skal straks tages aktion for dem, der ikke er det. Laborantteamet arbejder meget selvstændigt med dagens prøver, men der er altid en til støtte ved tvivlsspørgsmål.



Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du er uddannet laborant eller bioanalytiker, og erfaring med lc-ms er klar en fordel.



Massespektrometri er en teknisk kompleks analysemetode, så du skal have interesse og flair for at arbejde med avanceret apparatur. Alt instrumentstyring, databehandling og svarsafgivelse foregår digitalt, så du skal være sikker i arbejdet med computere.



Du er omstillingsparat og klar til at dagen kan tage en ny vending hvis der er afvigende resultater eller tekniske problemer.



Som person kan du lide at arbejde med mange forskellige opgaver, og i dit arbejde er du selvstændig, omhyggelig og mødestabil. Det er vigtigt at du kan bevare overblikket, selvom du har gang i flere forskellige opgaver samtidigt. Du er endvidere kendetegnet ved, at være god til at samarbejde og kommunikere med dine kollegaer, som kommer fra flere forskellige laboratorier i afdelingen.



Vi tilbyder:

En alsidig og udfordrende hverdag, hvor du er med til at gøre en forskel. Du får samfundsnyttige arbejdsopgaver i en anerkendt virksomhed med høj faglighed og engagerede kolleger. Vi er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause. Vi er centralt beliggende i København tæt på offentlig transport.



Om ansættelsen

Du bliver ansat efter gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedr. laboranter



eller



gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 (LC/CO10-fællesoverenskomst) og den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og Danske Bioanalytikere.



Stillingen er en fastansættelse. Det må påregnes, at der vil være lørdagsarbejde 1 til 2 gange om måneden. Har du mulighed for at tage mere lørdagsarbejde vil det være en fordel.



Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at skrive til afsnitsleder Lars Melgaard på lmg@ssi.dk eller ringe på 3268 8420.



Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Du kan læse mere om os på www.ssi.dk.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

SSI, Artillerivej 5, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169464&DepartmentId=9184&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842305

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet