Kunne du tænke dig et job, hvor dine idéer og kreativitet er med til at styrke de faglige og sociale kompetencer for elever med særlige behov på den nyoprettede specialskole i Dragør?
Så kan du være med til at skabe den bedst mulige skoledag for vores elever, og har nu muligheden for at blive en central del af F-sporet på Dragør Skole.
Er du nysgerrig på, hvem vi er, og hvad vi står for?
Se med i videoen her: https://dreambroker.com/channel/guonk8dw/vq9nmdkg
Vi søger en lærer til vores nyoprettede specialspor (F-sporet), hvor du får en unik mulighed for at præge både struktur, indhold og kultur i et tilbud under opbygning.
Fra skoleåret 2026/27 starter tilbuddet op med 10 elever, med en organisering der tager højde for en eventuel udvikling i de kommende år. Eleverne er normaltbegavede og visiteret med forskellige funktionsnedsættelser, herunder inden for autismespektret og ADHD.
Du bliver en del af et mindre, tæt samarbejdende team bestående af andre lærere og pædagoger med høj faglighed og et stærkt fokus på relationer, struktur og forudsigelighed i hverdagen.
Vi søger en lærer med naturfaglig profil – gerne med linjefag i matematik og fysik/kemi. Erfaring med undervisningsdifferentiering og specialpædagogik er en klar fordel. Vi forventer, at du er fleksibel i forhold til fag og opgaver, da du i et mindre tilbud også vil undervise uden for dine linjefag.
Derudover er det en klar styrke, hvis du trives i en aktiv undervisningspraksis, og formår at integrere bevægelse, udeliv og kreative aktiviteter som en naturlig del af læringen. Du skal have lyst til at tage initiativ og gå forrest i at skabe en varieret og motiverende skoledag, hvor kropslighed og læring går hånd i hånd.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
- arbejder relationskompetent og ser potentialer i alle elever
- har en struktureret og tydelig klasseledelse
- arbejder ressourceorienteret og anerkendende
- kan planlægge og gennemføre differentieret undervisning
- bidrager aktivt til teamets fælles udvikling
Vi arbejder ud fra en specialpædagogisk tilgang med fokus på:
- små læringsfællesskaber
- tydelig struktur og forudsigelighed
- stærke relationer mellem elever og voksne
- fleksible undervisningsformer
Du får mulighed for at præge en skole i udvikling og i en opstart og være med til at forme hverdagen for elever, der har brug for noget særligt. Vi vægter tæt samarbejde, tydelig kommunikation og høj grad af medindflydelse.
Glæd dig til en arbejdsplads med mening, humor og kollegial opbakning.”
Organisatorisk er specialskolen sin egen enhed, men er tilknyttet Dragør Skole, som har 465 elever fordelt på to spor fra 0. – 9. årgang. Derudover blev der i 2023 oprettet en specialklasserække ved navn ”Enghøj”, som ligger i gåafstand til Dragør Skole. Efter sommerferien vil der i alt være 24 elever på specialklasserækken, afdeling Enghøj. Der er generelt et godt kollegialt samarbejde mellem enhederne.
Vi tilbyder en:
- lille skole med stolte traditioner og ambitioner
- aktivt, humørfyldt og dedikeret kollegafællesskab
- hverdag præget af fleksibilitet og medinddragelse
- lokal arbejdstidsaftale, der sikrer tid til forberedelse
- åben og dialogorienteret ledelse, som er tæt på praksis
Vi forventer derudover, at du:
- har en løsningsorienteret tilgang
- møder elever med positive forventninger, samt med et ressourceorienteret børnesyn
- kan sætte din egen og kollegernes faglighed i spil
- ser et læringsmæssigt potentiale i at bruge naturen
- indgår i udviklingen af et inkluderende og alsidigt læringsmiljø
- er fagligt og didaktisk velfunderet og kan sætte differentierede mål
- er indstillet på, at vi arbejder tæt sammen i teams bestående af andre lærere og pædagoger
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist: mandag den 18. maj 2026 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler bliver afholdt tirsdag den 26. maj 2026 og onsdag den 27. maj 2026
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer.
Du kan få yderligere information
ved at kontakte afdelingsleder Martin Morgen på telefon 21 52 78 33 eller skoleleder Jon Lillemark Jørgensen på telefon 20 37 46 43
Du kan læse mere om Dragør Skole på hjemmesiden: https://dragoerskole.aula.dk
Dragør Kommune er en nikotinfri arbejdsplads.
Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job
Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.
Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.
Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.
Stillingsbetegnelse
Lærer
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig
Virksomhedsoplysninger
Dragør Skole
Tiltrædelse
1. august 2026
Ansøgningsfrist
18. maj 2026
Kontaktperson
Afdelingsleder Martin Morgen eller skoleleder Jon Lillemark Jørgensen på telefon 20 37 46 43
Uddannelse
Lærer
Arbejdsområde
Specialskole
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Dragør Skole, Vestgrønningen, 2791 Dragør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2eae754a-841d-4eb7-9e07-8f80f7a32523