BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vild med tal og regneark? Og er du klar til en spændende elevtid, der giver dig et godt fundament for din videre karriere?
Så har du muligheden for at blive kontorelev i Dragør Kommune med forventet start 1. november 2024.
Elevstillingen er placeret i regnskabsteamet, der er en del af Center for Økonomi og Indkøb. Center for Økonomi og Indkøb er et center i løbende udvikling, bestående af Indkøb, Opkrævning, Budget og Regnskab.
Regnskabsteamet består, udover dig, af tre medarbejdere og en teamleder, som løser et hav af forskelligartede og spændende opgaver, som blandt andet indebærer:
- Bogføring
- Kreditorkontakt
- Afstemning af bank- og statuskonti
- Hjemtagelse af statsrefusioner
- Support af kommunens fagcentre og eksterne enheder
- Brugeradministration i kommunens økonomisystem
- Udarbejdelse af årsregnskab.
Som elev i regnskabsteamet vil du få medbestemmelse på din egen faglige udvikling. Du vil få selvstændige opgaver, men vil også komme i berøring med andre opgaver som dine kollegaer i teamet varetager. Du kan forvente at blive en del af et team med godt humør, masser af erfaring og høj faglighed.
Efter endt elevtid bliver du uddannet assistent med speciale i offentlig administration og har blandt andet erfaring med reglerne i Budget- og regnskabssystem for kommuner, bogføring og afstemning, samt i brugen af kommunale IT-systemer.
Krav for at søge er, at du har gennemført en af følgende uddannelser
- EUX Business (kontor).
- HHX.
- HF, STX eller HTX suppleret med en EUD-student med kontor som fagretning
- HG.
Skole og studietur
Du vil få 15 ugers skoleophold, og i uddannelsens andet år skal du på studierejse til Bruxelles sammen med klassekammerater fra handelsskolen.
Fremtidsmuligheder
Du er efter vel gennemført elevtid garanteret seks måneders ansættelse i Dragør Kommune. Uddannelsen giver endvidere mulighed for videreuddannelse til for eksempel kommunom og efterfølgende en diplomuddannelse.
Arbejdstid
Din arbejdstid vil være på 37 timer ugentligt, med mulighed for fleksibel arbejdstid, der ligger inden for rådhusets generelle arbejdstid:
Mandag: 08.00 - 15.15
Tirsdag: 08.00 - 15.15
Onsdag: 08.00 - 15.15
Torsdag: 08.00 - 17.00
Fredag: 08.00 - 14.15
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Katrine Fuglsang på telefon 32 89 01 44 eller søge information på vores hjemmeside.
Ansøgningsfrist
18. september. Samtaler afholdes løbende.
Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job
Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.
Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.
Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.
Stillingsbetegnelse
Kontorelev
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig
Virksomhedsoplysninger
Økonomiafdelingen
Tiltrædelse
1. november 2024
Ansøgningsfrist
18. september 2024
Kontaktperson
Teamleder Katrine Fuglsang, telefon 32 89 01 44
Uddannelse
EUX Business (kontor).
HHX.
HF, STX eller HTX suppleret med en EUD-student med kontor som fagretning
HG.
Arbejdsområde
Administration
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Økonomiafdelingen, Kirkevej, 2791 Dragør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6108875