BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som HK-medarbejder for Studenterpræsterne på KU er ledig til besættelse pr. 1. september 2023 eller snarest derefter.
Stillingen er en deltidsstilling på 15 timer om ugen.
Studenterpræsterne på KU er en del af Folkekirken. HK-medarbejderen ansættes til støtte for studenterpræsternes arbejde og skal varetage opgaver som:
- ansvar for bogføring og regnskab
- administrative sekretæropgaver, såsom:
intern kommunikation, tilmeldinger til arrangementer, varebestilling i forbindelse med arrangementer og møder, indkøb af kontorartikler og inventar, kopiering, regler for GDPR og CopyDan og lignende, samt ad hoc-opgaver (fx adresseændringer, skaffe fotograf, research i forhold til igangværende projekter) efter aftale med den daglige leder.
Om os
Vi er tre studenterpræster, en kirke- og kulturmedarbejder samt en studentermedhjælper.
Derudover arbejder vi sammen med en bestyrelse af frivillige studerende, samt i forhold til vores driftsmidler med Samarbejdsbestyrelsen om driften af Studentermenigheden i København, bestående af repræsentanter fra de menighedsråd, som præsterne er tilknyttet.
Præsterne har deres daglige arbejdsplads på Københavns Universitets forskellige campusområder (Nordre Campus, Søndre Campus og Center for Sundhed og Samfund). Kirke- og kulturmedarbejderen og du (HK-medarbejderen) får eget fælles kontor på Islands Brygges sogns kirkekontor: Kigkurren 8A, 2. th., 2300 København S., hvor fællesmøder for de ansatte også afholdes.
Vi forventer, at du
- har uddannelse i og erfaring med regnskabsføring
- har systematisk sans og et godt overblik
- kan følge opgaver til dørs
- kan arbejde selvstændigt
- har gode samarbejdsevner
- er stabil i dit arbejde.
Vi kan tilbyde
- et godt arbejdsmiljø med en åben og uformel omgangsform
- mulighed for at videreuddanne dig på relevante kurser.
Arbejdet kan tilrettelægges som halve eller hele arbejdsdage efter eget ønske, men med faste ugentlige arbejds- og træffetider.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer – Det statslige Område og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten. Lønindplacering vil ske i henhold til kvalifikation.
Ansættelse sker hos Studenterpræsterne på Københavns Universitet under Københavns Stift. Tjenestestedet vil hovedsageligt være Islands Brygges sogns kirkekontor: Kigkurren 8A, 2. th., 2300 København S.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
- Studenterpræst Nicolai Halvorsen på tlf. 28 75 70 94 (undtagen i uge 27-29)
- Studenterpræst Inger Lundager på tlf. 40 14 64 26 (undtagen i uge 28-30)
Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle anbefalinger til den daglige leder studenterpræst Inger Lundager på ILK@KM.dk.
Ansøgningen skal være studenterpræst Inger Lundager i hænde senest fredag den 28. juli 2023.
Vi tager også gerne imod ansøgninger fra efterlønnere og pensionister.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 31 og 32.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns stift, Nørregade, 1165 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: ILK@KM.DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856570