Genopslag: Store Magleby Skole søger lærer til naturfag og matematik

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En af vores dygtige lærer skal på barsel, så derfor søger vi en lærer fra 1. april 2024, der kan undervise i de tre naturfag i udskolingen og matematik i indskolingen. Hvis du ikke har hele fagrækken, er det muligt at lave tilpasninger.

Vi har velfungerende fagteam både i naturfag og matematik, der kan give dig den nødvendige sparring.

Skolens ambitioner
Store Magleby Skole er en 3 sporet folkeskole beliggende i Dragør Kommune. Skolen har ca. 730 elever fordelt på 31 klasser, og 86 dygtige og engagerede medarbejdere. Vi er kendt for et godt kollegafællesskab, der ud over det daglige samarbejde bæres af en velbesøgt fredagsbar og andre faste kollegiale arrangementer hen over året.

Vi går også seriøst op i, at en god folkeskole står på et stærkt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. Derfor prioriterer vi benhårdt som ledelse, at vi udøver faglig ledelse tæt på praksis. Det vil du mærke ved, at vi sammen udvikler skolen i meget inddragende processer, men også ved, at alle i ledelsen er tæt på praksis.

Vi tager skolens mission helt alvorligt: At vi ønsker at uddanne og danne eleverne til at skabe det bedst mulige liv for sig selv og andre i et bæredygtigt, mangfoldigt og demokratisk samfund.

Det gør vi med respekt for fremtiden og vores eget ansvar, således er skolens vision: Vi er den forandring, vi ønsker at se i verden.

Det betyder, at du skal se dig ind i en skole, hvor dine professionelle erfaringer og perspektiver tages så alvorligt, at vi anser dem som logiske næste skridt, når vi ønsker dén skole, der har de gladeste elever.

Du kan se mere om skolens prioriterede indsatser i de kommende skoleår i Store Magleby Skoles skoleplan her.

Hvem er du?
Du har grundfagligheden i orden, og du prioriterer samarbejdet med kollegaer og ledelse, fordi du ser, at vi også i den sammenhæng er hinandens forudsætning.

Som lærer er dit blik stift rettet mod eleverne, deres faglighed, deres trivsel, og du har evnen til at omsætte og udvikle din egen faglighed til gavn for eleverne.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte lederen for udskolingen, Steen Nielsen på telefon 30 10 10 83 eller mail steenn@dragoer.dk

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og forhåndsaftale om løn indgået mellem Dragør Kommune og Kreds 13.

Stillingerne er på fuld tid og er tidsbegrænset til udløb den 31. marts 2025 og søges via kommunens rekrutteringssystem.

Frist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest søndag den 3. marts 2024, og vi afholder samtaler i uge 10.

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job

Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.

Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.

Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.

Stillingsbetegnelse
lærer

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger
St. Magleby Skole

Tiltrædelse
Hurtigst muligt

Ansøgningsfrist
3. marts 2024

Kontaktperson
Leder Steen Nielsen på telefon 30 10 10 83 eller mail steenn@dragoer.dk

Uddannelse
Lærer

Arbejdsområde
Skole

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

St. Magleby Skole, Kirkevej, 2791 Dragør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991820

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet