BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger lige nu et antal deltidsbrandfolk med funktion som holdleder M/K til vores to stationer i Dragør og Store Magleby
Kan du se dig selv som en tydelig leder? En leder der formår at samle og motiverer vores brandfolk, så de er klar til at yde en professionel og tryghedsskabende indsats over for borgerne? Så kunne det være dig vi søger.
Stillingen er på deltid, og med funktion som holdleder, hvor du med daglig titel vil betegnes som "brandmester". Stillingen indeholder mange udfordringer, såvel operative som ledelsesmæssige. Du får en spændende arbejdsdag med mulighed for at bidrage til at opretholde et operativt beredskab, som er kendetegnet ved høj præstation, dynamik og kvalitet.
Du skal både være med til at sætte nye initiativer i drift samt koordinere opgaver og projekter i tæt samarbejde med Overbrandmesteren.
Du er udviklingsorienteret, god til at drage omsorg for mennesker og klar på en foranderlig hverdag når alarmen går.
- er grund- og funktionsuddannet, og evt. også er uddannet holdleder.
- minimum har kørekort til kategori B. Vi ser gerne, at du har kørekort til kategori C.
- du skal som udgangspunkt kunne være på stationen inden for 5 minutter efter en alarm, er modtaget.
- eventuelt har ledelseserfaring.
- har en naturlig gennemslagskraft og autoritet.
- er en stærk kommunikator og er god til at inspirere og motivere dine medarbejdere og give konstruktiv feedback.
- har overblik og er god til at prioritere og uddelegere.
- er imødekommende og serviceminded.
- har fokus på borgere, medarbejdere og forretningen.
- er samarbejdsorienteret og helhedsorienteret.
- ikke er bange for at kaste dig ud i opgaverne.
- kan navigere i en omskiftelig hverdag.
- kan tage og stå fast ved mindre populære beslutninger.
- har IT-kundskaber på brugerniveau.
Det er en fordel, hvis du ud over at have bopæl, også arbejder i Dragør-området, og at din arbejdsgiver er indstillet på, at du forlader din arbejdsplads for at deltage i udrykninger i dagtimerne.
- at fungere som selvstændig teknisk leder på et skadested, samt holdleder ved indsatser og alle opgaver herunder.
- at være med til sikre at stationens køretøjer og materiel til hver en tid er indsatsklar.
- at være med til at sikre at mandskabet er uddannet og har vedligeholdt deres funktionsuddannelse, kapacitetsområder samt specialmateriel tilhørende stationen, herunder sikre at mandskabet til en hver tid kan leve op til praktiske, fysiske og teoretiske krav.
- at være med til at sikre, at arbejdet på stationen afvikles sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt.
- at du som mellemleder i Hovedstadens Beredskab fremstår som den gode rollemodel, påtager dig lederrollen og er ambassadør for god ledelsesadfærd.
Ansøgning
Stillingen søges online på vores rekrutteringssystem via nedenstående link. Ansøgningsfristen er den 2. januar 2024.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen er baseret på et rådighedsbeløb/vagthonorar samt en timeløn for de arbejdstimer du har i forbindelse med udrykninger samt øvelser og efteruddannelse.
Samtaler forventes at blive afholdt den10. januar 2024.
Forventet tiltrædelse er den 1. februar 2024 eller efter aftale.
I forbindelse med ansøgningen skal der vedlægges CV samt kopi af relevante uddannelsespapirer.
Ved tilbud om ansættelse vil vi desuden bede dig indhente en straffeattest samt en helbredsattest.
Nærmere oplysninger omkring stillingen kan fås ved henvendelse til områdeleder Peter Ørnbo på telefon 20 58 60 27 i hverdage mellem kl. 09:00 og 16:00 eller på mailadresse petorn@hbr.dk
Om Hovedstaden Beredskab
Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med næsten 800 medarbejdere og et samlet budget på ca. 500 mio. kr. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer.
Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.
Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (0-1 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Hovedstadens Beredskab, Nyby, 4, 2791 Dragør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953519