Fuldmægtig til Sundhedsjura

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre, at vi har et trygt sundhedsvæsen? Er du en analytisk stærk jurist, som har mod og tør tage ansvar, kan processtyre og sætter pris på at løse komplekse juridiske opgaver i tæt samarbejde med andre? Så har vi brug for dig.

Om Sundhedsjura
I Sundhedsjura arbejder vi for, at alle skal have de bedste betingelser, når de er i kontakt med sundhedsvæsnet. Den ambition fører vi ud i livet i tæt samarbejde med bl.a. vores sundhedsfaglige kollegaer og på tværs af andre myndigheder, herunder Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

I Sundhedsjura er vi styrelsens eksperter i sundhedsretlige spørgsmål. Vores hovedopgave er at løse juridiske opgaver på tilsynsområdet. Det gælder både styrelsens sundhedsfaglige tilsyn med autoriserede sundhedspersoner (individtilsynet), sundhedsfaglige tilsyn med behandlingssteder (organisationstilsynet) og styrelsens social- og plejefaglige ældretilsyn. Opgaverne løses i tæt samspil med styrelsens tilsynsenheder. Vi varetager også ministerbetjeningsopgaver, herunder koordination og kvalitetssikring af styrelsens opgaver med bidrag til besvarelser af folketingsspørgsmål, ligesom vi administrerer en lang række centrale regler på sundhedsområdet. Det gælder f.eks. regler om journalføring, patienters retsstilling, forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed og ligsyn.

I enheden er vi i alt 40 medarbejdere, fordelt på tre sektioner. Vi søger lige nu en fuldmægtig til den sektion, der varetager de juridiske opgaver i forbindelse med individtilsynet.

Din hverdag hos os
Dine primære arbejdsopgaver bliver, at:

  • yde juridisk bistand og sikre den juridiske kvalitet i styrelsens tilsyn med autoriserede sundhedspersoner, herunder træffe afgørelser om sanktioner over for sundhedspersoner
  • rådgive politiet i sager inden for styrelsens områder
  • samarbejde med Kammeradvokaten i vores retssager om varig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning
  • betjene sundhedsministeren og departementet, herunder besvare folketingsspørgsmål inden for dine sagsområder.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du skal være uddannet jurist og gerne have særlig interesse for sundhedsjura og sundhedsvæsenet.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har kendskab til forvaltningsret
  • kommunikerer klart og tydeligt i både skrift og tale
  • er initiativrig og selvstændig og kan sikre flow i dine sager
  • er holdspiller, der finder størst glæde ved de resultater, vi skaber sammen.
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde et meningsfyldt job, hvor du gør en forskel for både patienter og sundhedspersoner. Du bliver en del af et hold af sundhedsretlige jurister med et stærkt juridisk fagligt fællesskab. Vi arbejder i et godt tværfagligt miljø, hvor din dag er afvekslende, og du vil få kollegaer, der drives af et stort engagement. Trivsel og godt kollegaskab er et vigtigt omdrejningspunkt i dagligdagen.

Du vil gennemgå et introduktionsprogram og få en basisuddannelse i styrelsens tilsynsopgaver. Oplæringen bliver tilpasset din erfaring og dine kompetencer.

Ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation for akademikere i staten.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Vi forventer, at ansættelse kan ske pr. 1. november 2023 eller snarest derefter.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Metta Frost på tlf. 6193 9600 eller chefkonsulent Jeanett Christensen på tlf. 9351 4330.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 35. Du kan læse mere om os på www.stps.dk/da/om-os/organisation/sundhedsjura/

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Styrelsen for Patientsikkerhed, Islands Brygge, Islands Brygge 67, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171423&DepartmentId=9146&MediaId=2524&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889930

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet