BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du bidrage til at styrke det internationale samarbejde om sundhedsdata og digitale løsninger, som fx European Health Data Space (EHDS)? Og vil du bidrage til den strategiske udvikling på sundhedsdataområdet? Så har vi stillingen til dig.
Om sektionen Datastrategi og Udvikling
I Sundhedsdatastyrelsen indsamler vi en lang række sundhedsdata om danskernes sundhed. I Datastrategi og Udvikling arbejder vi for, at danske sundhedsdata stilles til rådighed for en lang række interessenter fx forskere og life science industrien, og at data hermed skaber værdi for patienterne. Vores arbejde skal bidrage til at skabe et stærkt sundhedsvæsen via deltagelse i større fællesoffentlige og internationale initiativer på sundhedsdataområdet. Til dette arbejde skal vi bruge en ny kollega.
Din hverdag hos os
Du kommer først og fremmest til at arbejde med European Health Data Space (EHDS). Europa-Kommissionen har fremlagt et udkast til forordningen om et EHDS, hvor målet er at skabe en it-infrastruktur til deling af sundhedsdata på tværs af Europa. Dit arbejde vil særligt være koordineringen af det pilotprojekt, som med deltagelse af en række EU-lande, EU-institutioner og forskningsmiljøer, skal teste løsninger for implementeringen af EHDS-forordningen. Pilotprojektet skal generere viden og erfaringer til opbygningen af en fælles it-infrastruktur. Sundhedsdatastyrelsen koordinerer den danske deltagelse i pilotprojektet.
En anden vigtig del af dit arbejde vil være at styrke det internationale myndighedssamarbejde med otte udvalgte lande på sundhedsområdet. Her er sundhedsdata og digitalisering udvalgt som en styrkeposition, og du vil få en opsøgende og koordinerende rolle i at facilitere samarbejdsprojekter mellem Sundhedsdatastyrelsen og myndigheder i de respektive lande.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte at:
- Samarbejde med nationale og internationale kollegaer og videnspersoner for at koordinere den danske indsats i EHDS-pilotprojektet
- Indsamle viden, udarbejde oplæg, præsentationer, rapporter og kommunikationsmaterialer om EHDS-pilotprojektet
- Koordinere med sundhedsrådgivere på de danske ambassader og Indenrigs- og Sundhedsministeriet om mulige samarbejdsprojekter og vidensdelingsaktiviteter
- Udarbejde sagsfremstillinger og notater til direktionen, styregrupper, departementet, fællesoffentlige udvalg og bestyrelser
Din uddannelse, erfaring og personlige kompetencer
Du har en relevant akademisk uddannelse, eksempelvis, cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.polit. eller cand.scient.san.publ.
Du er analytisk og faglig stærk. Det vil være en fordel, hvis du har nogen erfaring, men er du nyuddannet er du også meget velkommen til at søge stillingen. Det er vigtigste er, at du har interesse for at skabe gode rammer for brug af sundhedsdata og er nysgerrig på området.
Vi lægger bl.a. vægt på, at du har interesse for at:
- Yde projektsupport og proceskoordination i dataprojekter
- Omsætte komplekse problemstillinger til klare beslutningsoplæg, notater mv.
- Samarbejde med forskellige interessenter i et politisk præget miljø
- Udforme og eksekvere strategiske oplæg.
Herudover forventer vi, at du som person:
- Er struktureret og detaljeorienteret i din arbejdsgang
- Har en god politisk og strategisk forståelse samt et analytisk blik
- Er god til at samarbejde og skabe relationer - både internt i organisationen og eksternt blandt relevante interessenter
- Har gode kommunikations- og præsentationsevner på dansk og engelsk - både mundtligt og skriftligt
- Trives i en hverdag med skiftende arbejdsopgaver af både projektlignende, procesmæssige og ad-hoc-baseret karakter
- Er opsøgende, proaktiv og kan fungere som sparringspartner for dine kolleger i Sundhedsdatastyrelsen
- Hurtigt kan sætte dig ind i nye arbejdsopgaver og bidrage med nye tanker og idéer.
Vi tilbyder
Et stærkt, fagligt miljø med udviklende arbejdsopgaver og håndtering af komplekse problemstillinger i samarbejde med en bred vifte af interessenter. Du får mulighed for at arbejde med førende teknologier og løsninger på sundhedsområdet og tilbydes løbende kompetenceudvikling, herunder uddannelse i metoder, teknikker og værktøjer.
Vi er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause og er centralt beliggende i København.
Om ansættelsen
Ansættelse sker som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Kontakt os gerne
Du er meget velkommen til at kontakte sektionsleder Jesper Eriksen tlf. 2437 0935 for mere information om stillingen.
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansøgningsfristen er onsdag den 31. maj 2023. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 22 og 23.
Læs mere om Sundhedsdatastyrelsen på www.sundhedsdata.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sundhedsdatastyrelsen, Ørestads Boulevard 5, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169129&DepartmentId=8905&MediaId=2519&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836274