BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I jobbet som studentermedhjælper på Institut for Menneskerettigheder kommer du ikke alene til at arbejde for verdens vigtigste sag. Du får også mulighed for at arbejde med en række journalistiske discipliner – fra nyhedsproduktion over video til håndtering af sociale medier. Studiejobbet vil bidrage til at ruste dig til et senere arbejde inden for medier og kommunikation.
Vi er 11 medarbejdere, der laver både pressearbejde, forskellige kommunikationsopgaver og events.
Dine opgaver vil især bestå i at:
- Forvandle komplekse budskaber til præcis kommunikation på sociale medier og hjemmesiden.
- Arbejde på tværs af tekst og video – det er en stor fordel, hvis du har en vis erfaring med at billedbehandle og producere/klippe video.
- Overvåge sociale medier og hjælpe med at producere klart og engagerende indhold om vores nationale og internationale arbejde, herunder også til Menneskerettighedsalliancen.
- Hjælpe med at overvåge vores tilstedeværelse i pressen og andre ad hoc-opgaver i relation til kommunikation.
- Hjælpe til ved afholdelsen af diverse events og faglige arrangementer.
- Vi prioriterer et psykologisk trygt arbejdsmiljø højt, du får verdens sødeste og hjælpsomme kolleger, og du vil opleve en opmærksomhed på balancen mellem privat- og arbejdsliv.
Vi forestiller os, at du:
- Er fagligt ambitiøs og selv kan tage initiativ
- Brænder for at formidle menneskerettigheder i Danmark og internationalt
- Er hjælpsom og rar ligesom dine kolleger
- Har mod på at prøve kræfter med flere forskellige opgaver inden for kommunikation, stort som småt
Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution,
der arbejder for at fremme og beskytte menneskerettigheder i og uden for Danmark.
Vi arbejder i 12 forskellige lande på tværs af flere kontinenter og er en moderne, international organisation.
Afdelingen Kommunikation og Engagement består af tre teams – presse, engagement og international kommunikation – og du bliver en del af presseteamet, som udover dig består af en pressechef, en kommunikationsmedarbejder og en journalistpraktikant.
KONTAKT
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos pressechef Jeanette Ringkøbing på telefon 25381014.
LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK. Arbejdstiden udgør i gennemsnit 15 timer pr. uge.
Der vil være betydelig frihed til selv at tilrettelægge arbejdet, så længe du leverer høj kvalitet til tiden. Du kan også få fri til eksamenslæsning.
Vi ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge.
ANSØGNINGEN
Ansøgningsfristen er mandag den 7. august 2023 kl. 12.00. Du ansøger via linket her på siden. Husk også at vedlægge CV og andre relevante dokumenter.
Tiltrædelse: 1. september 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Institut for Menneskerettigheder, Wilders Plads 8K, 1403 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170915&DepartmentId=10175&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879171