BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Den 10. december fylder verdenserklæringen om menneskerettighederne 75 år. Markeringen finder sted i en tid, hvor menneskerettighederne er under stigende politisk pres, og hvor krige og katastrofer har ødelagt stribevis af rettighedsbaserede samfund. Sammen med en eller flere strategiske partnere ønsker Institut for Menneskerettigheder at stille skarpt på menneskerettighedernes aktuelle tilstand gennem en festival bestående af en række liveevents i november og december 2023.
Din opgave bliver at planlægge, konceptualisere, afvikle og administrere en række selvstændige events, der skaber én sammenhængende, fortløbende fortælling.
Du bliver en del af afdelingen Kommunikation & Engagement, der består af 11 medarbejdere, og vil i dagligdagen sparre med kolleger, der også driver eventprojekter.
Dine opgave bliver blandt andet at:
- Koordinere events både internt i huset og med strategiske partnere
- Planlægge og stå for praktik og logistik ved events, herunder udarbejdelse af drejebøger
- Opdyrke nye potentielle samarbejdspartnere
- Stå for afregning og øvrig administration efter afviklingen
- Producere SoMe-indhold og øvrig kommunikation om events i samarbejde med afdelingen
- Drive vores eksisterende live-formater
Du har flere års erfaring med at planlægge og afvikle liveevents. Det er ikke afgørende, om din erfaring stammer fra en NGO, et medie, det private erhvervsliv eller en offentlig arbejdsplads, men erfaring fra en politisk ledet organisation vil være en fordel. Måske er du uddannet i politisk kommunikation, projektledelse, organisationskommunikation eller noget beslægtet. Du har politisk gehør, og du trives med et job, hvor du ikke selv har en byline, men arbejder for sagen og hele organisationen.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Er struktureret, initiativrig og god til at samarbejde
- Kommunikerer præcist og med sans for detaljen på både dansk og engelsk
- Har kendskab til den politiske kontekst, der omgærder menneskerettighedsfeltet
- Har en udpræget sans for detaljen
- Er omsorgsfuld og hjælpsom
Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution, der arbejder for at fremme og beskytte menneskerettigheder i og uden for Danmark. Kommunikation & Engagement er en stabsfunktion tæt på instituttets øverste ledelse, og vi lægger vægt på høj faglighed og et godt samarbejde med resten af instituttet.
Du vil blive tilknyttet relevante kollegaer i afdelingen, så du på bedst mulig vis kan løfte dine to hovedopgaver i ansættelsesperioden.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er fuldtid (37 timer) og tidsbegrænset til 31. december 2023. Tiltrædelse snarest muligt.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst mellem Staten og den relevante faglige organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via linket her på siden senest 15. august 2023 kl. 08.00. Vedlæg gerne materiale eller links til et eller flere events, du har været hovedansvarlig for.
Vi ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, skal disse rettes skriftligt til kommunikationschef Jakob Sheikh på jash@humanrights.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Institut for Menneskerettigheder, Wilders Plads 8K, 1403 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170985&DepartmentId=10175&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879163