Er du vores nye employer branding lead?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en drivende kraft i udviklingen af vores employer branding-indsats? Tænker du strategisk, og kan du føre planerne ud i livet? Og motiveres du af at være med til at løfte en kompleks og vigtig samfundsopgave? Så har vi jobbet til dig i vores kontor for Intern Kommunikation, Kultur og Brand.

Vi søger en erfaren kollega, der vil være en drivende kraft i udviklingen af vores employer branding-indsats. Vores ambitioner er tårnhøje, og vi vil være blandt de bedste inden for feltet. Employer branding er et højt prioriteret område i Skattestyrelsen, da vi i disse år står overfor en massiv rekrutteringsopgave. Vi arbejder derfor dedikeret med at drive Skattestyrelsens omdømme som en attraktiv arbejdsplads, og vores indsats rummer både store kampagner, der når bredt ud i befolkningen, og mere segmenterede indsatser for at etablere langvarige relationer til de målgrupper, vi særligt har brug for at tiltrække.

Dine ansvarsområder
Du kommer til at arbejde i kontoret Intern Kommunikation, Kultur og Brand, hvor vi er et hold på 12, der arbejder sammen som et inhouse kommunikationsbureau om at udvikle gennemtænkte kommunikationsløsninger, rådgive organisationen og producere indhold til vores interne og eksterne kanaler.

I tæt samarbejde med dine nye kolleger i teamet bliver din opgave at bidrage til den fortsatte udvikling af vores employer branding-indsats. Du vil bl.a. få følgende konkrete opgaver:

  • Projektlede employer branding-kampagner i samarbejde med vores eksterne bureau
  • Være spydspids og udvikle nye employer branding-tiltag, der er med til at styrke Skattestyrelsen omdømme som arbejdsplads
  • Færdigudvikle koncept for segmenteret employer branding-indsats
  • Udvikle et setup for måling af kampagner og aktiviteter
  • Opsøge ny og relevant viden, dykke ned i vores egne data og omsætte det til værdiskabende løsninger og rådgivning.
Om dig
Vi lægger vægt på, at du har en relevant videregående uddannelse, og at du har minimum 5 års erfaring inden for employer branding, hvor du er vant til at arbejde ud fra en EVP, når budskaber og nye initiativer skal formes. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du tidligere har arbejdet i en politisk styret organisation, i en stor organisation eller har erfaring fra bureau.

Du tænker strategisk og analytisk og formår at identificere organisationens behov og omsætte dem til værdiskabende kommunikationsløsninger. Du har personlig gennemslagskraft, er en stærk formidler og skaber gode relationer med dine kolleger i teamet og i resten af organisationen. Og så falder det dig naturligt at følge med i udviklingen inden for employer branding, hvor du trækker ny viden ind om tilgange og aktiviteter, der kan omsættes til værdiskabende løsninger i dit arbejde.

Det falder dig naturligt at stå frem og tage initiativ og ansvar, ligesom du proaktivt driver projekter og kommunikationsløsninger hele vejen fra ideudvikling til eksekvering – i tæt samarbejde og dialog med dine kolleger. Du kan håndtere en travl og omskiftelig hverdag med mange forskellige opgaver på én gang. Og hvis du også byder aktivt ind og bidrager til teamets sociale liv, så er det et kæmpe plus.

Din nye arbejdsplads
Intern Kommunikation, Kultur og Brand er en del af staben i Skattestyrelsen, der er et selvstændigt underdirektørområde og har til opgave at være bindeled mellem topledelsen og organisationen. Vi rådgiver og bidrager til, at topledelsen har det bedst mulige grundlag for at træffe beslutninger, og bistår topledelsen med at sætte retning, prioritere og eksekvere beslutningerne. Du bliver en del af kontoret Intern Kommunikation, Kultur og Brand med 12 kolleger, som du kommer til at arbejde tæt sammen med. Desuden vil du opleve at være i kontakt med et stort udsnit af organisationen, og derfor er det afgørende, at du har nemt ved at samarbejde og opbygge relationer.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning og dit CV samt evt. andre relevante dokumenter senest fredag den 4. august 2023 via linket ”Søg stillingen”.

Vi indkalder og afholder samtaler i uge 32-33, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Intern Kommunikation, Kultur og Brand, Joan Stougaard Gundersen på 72 37 66 78.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC). Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Arbejdsstedet er Copenhagen Towers på Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25, Hannemanns Allé 25, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170725&DepartmentId=9408&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874760

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet