BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at udvikle sygeplejen med respekt for patienten og dennes behov? Så er du måske vores nye kollega på sengeafsnit A1 på Psykiatrisk Center Amager
Hos os kommer du til at arbejde ud fra en sygeplejefaglig teoretisk referenceramme, der sikrer et højt fagligt niveau og daglige refleksioner over sygeplejen.
Vores vision på A1 er at møde det enkelte menneske på en omsorgsfuld og med en undersøgende tilgang. Du bliver en del af et afsnit, hvor vi ønsker at fremstå autentiske og professionelle og udviser respekt for patientens nuværende situation. Vi arbejder Recoveryorienteret og bruger KAT-metoderne dagligt i vores samarbejde med patienterne.
Hvem er dine kommende kolleger?
Dine kommende kollegaer er en god, solid og faglig stærk personalegruppe godt fordelt over alders- og faggrupper, med bred erfaring der vægter afsnittets sociale kapital og det gode arbejdsmiljø højt. Du vil møde hjælpsomme og samarbejdende kollegaer, som du kan sparre med om alt fra arbejdsgange til komplicerede patientforløb.
Vi tilbyder
Sammen med dig tilrettelægger vi et forløb, som klæder dig bedst muligt på til din funktion i afsnittet. Du får dermed skræddersyet introduktion med tilknytning til en mentor det første år af ansættelsen, som du kan sparre med.
Din udvikling er vigtig for os, derfor tilbyder vi også:
- Introduktion til specialet med afsæt i kompetenceniveau
- Personlig og faglig kompetenceudvikling, herunder KAT kursus, Safewardkursus, konflikthåndteringskursus og mulighed for efteruddannelse som specialsygeplejerske eller klinisk vejleder efter 1-2 års ansættelse
- Mulighed for at arbejde med et spændende subspeciale – debuterende psykoser
Du tager imod patienter i aldersgruppen 18-35 år som indlægges til udredende og/eller stabiliserende forløb, med henblik på at blive fulgt i det ambulante regi efter indlæggelsen. Patienter der indlægges på afsnit A1 er ofte ukendte i psykiatrisk regi, og du kommer derfor til at arbejde recoveryorienteret, hvor der er fokus på forståelse og accept af patientens ”nye” livsvilkår.
I den forbindelse vil du være en del af et tværfagligt team der samarbejder om at tilrettelægge et forløb, der tager udgangspunkt i patientens ønsker og behov.
Du får bl.a. ansvaret for at:
- foretage samtaler og observere ud fra den helhedsorienterede psykiatriske sygepleje
- bidrage til udredning og behandling, herunder samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere samt støtte og motivere patienten til den videre ambulante behandling
- arbejde aktivt med at integrere kognitiv adfærdsterapi (KAT) i kulturen og arbejdsgangene på afsnittet.
Det er vigtigt, at du er imødekommende, kan tale i et letforståeligt sprog, invitere til den svære samtale og skabe et personligt rum for dine patienter, hvor aktivering og medinddragelse i behandlingen er i fokus.
Derudover forventer vi, at du har:
- fokus på at sætte patienten og deres pårørende i centrum
- gode samarbejdsevner både monofagligt og tværfagligt
- en positiv indstilling til arbejdet og ideer til udviklingen af sygeplejen
- evne til at arbejde selvstændigt, konstruktivt og problemløsende
- psykiatrisk erfaring, men det er ikke et krav.
Stillingen er i blandede vagter med weekendvagt hver 3. weekend eller efter aftale. Tiltrædelse er fra den 1. august 2023 eller hurtigst muligt derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Interesseret?
Vil du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Mette Dalsager på 51 40 94 86.
Søg stillingen ved at uploade ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter via linket her på siden. Ansøgningsfristen er onsdag d. 28. juni 2023
Vi glæder os til at læse din ansøgning og indkalder til samtaler løbende.
Lær os bedre at kende i her:
Du kan også læse og høre mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i psykiatrien"
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Amager, Digevej 110, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249835&DepartmentId=14243&MediaId=4946&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843450