BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Enggården søger en områdeleder, der kan være med til at fortsætte den gode udvikling som centeret er inde i.
Områdelederen skal være leder af en plejeafdelinger med 27 beboere, samt leder af stabsfunktion vedrørende sygeplejefaglig ledelse af 2 tværgående centersygeplejersker og vores kvalitet-og uddannelses sygeplejerske.
Du vil få det personalemæssige- og økonomiske ansvar, samt dagligt samarbejde med en faglige koordinator som har ansvaret for koordinering og kvalitetssikring af beboernes hverdag.
Ledergruppen består af fire områdeledere, lederen af produktionskøkkenet samt centerlederen. Vi forventer, at du har lyst til at indgå i en ledergruppe med fokus på en åben og anerkendende ledelsesstil. Du vil indgå i vores dynamiske ledergruppe, med fokus på en åben, humoristisk og anerkendende ledelse, med plads til humor. Vi er en ny tværfaglig sammensat ledergruppe, som søger nye muligheder og løsninger.
Enggården er Dragørs eneste plejecenter med i alt 117 boliger, heraf 109 plejeboliger (almene og til borgere ramt af demens) samt 8 boliger til midlertidig døgnophold. Herudover har vi et daghjem samt et produktionskøkken, der leverer varm mad til borgere på centeret og i kommunen.
Vi ønsker, at Enggården fastholder og udvikler relationerne til lokalsamfundet, som er præget af stort engagement og nærhed. Dragør Kommune har en stærk kultur, stærke værdier og en ressourcestærk befolkning. Det betyder, at det gode samarbejde med borgere, pårørende, frivillige og faglige organisationer er en vigtig ledelsesopgave.
Vi har et fokus på ”det levede liv” for vores beboere, hvor hjemlighed, aktiviteter og det gode samarbejde med pårørende i fokus.
Vores kerneopgave er makkerskabet med beboeren og dennes familie. Du skal derfor ville arbejde med samskabelse og have lyst at arbejde med fællesskabet som afsæt for at give beboerne mulighed for at leve det liv, de ønsker. På Enggården ønsker vi, at være et hjem frem for en institution, og du har en vigtig rolle heri. Vi ønsker, at vores beslutninger har afsæt i, hvad beboerne ønsker i deres liv og hverdag. Derfor vil vi gerne bruge megen tid på at være sammen.
Vi søger en områdeleder, der
- kan skabe en god dialog, har et strategisk overblik og kan samarbejde bredt. Du skal kunne motivere og inspirere til succes, samt se og involvere ressourcerne omkring dig.
- er nysgerrig, og evner at etablere stærke samarbejdsrelationer, kan lede stærke fagprofessionelle medarbejdere, og har en grundlæggende positiv tilgang til udfordringer og opgaver.
Det forventes, at du har
- sundhedsfaglig uddannelse som sygeplejerske
- ledelseserfaring med ledelse af relationer, og lederuddannelse på minimum diplomniveau.
- erfaring og gode resultater med budgetansvar for egne enheder samt for organisationen
- evne til at være i et felt med dilemmaer og med mange interessenter.
Vi tilbyder
- et plejecenter, hvor kvalitet, en rehabiliterende tilgang og udvikling er i fokus
- engagerede og dygtige kollegaer med en uformel tone og godt humør
- tværfagligt samarbejde og faglig sparring
- et rart arbejdsmiljø i gode fysiske rammer med fokus på hinandens trivsel.
- Indflydelse på egen udviklingsområder
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, kan du rette henvendelse til Centerleder Ole Andersen på mail: olea@dragoer.dk eller telefon 53 73 03 80.
Frist
25. marts 2024.
Samtaler afholdes løbende.
Ansættelse snarest muligt.
Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job
Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.100 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.
Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.
Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.
Stillingsbetegnelse
Områdeleder
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig
Virksomhedsoplysninger
Omsorgscenteret Enggården
Tiltrædelse
Ansættelse snarest muligt
Ansøgningsfrist
25. marts 2024
Kontaktperson
Centerleder Ole Andersen på mail olea@dragoer.dk eller telefon 53 73 03 80
Uddannelse
Sygeplejerske
Arbejdsområde
Ældre
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Omsorgscenteret Enggården, Engvej, 2791 Dragør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011167