Engageret og alsidig organist søges til Dragør Kirke

dato

Dragør Kirke søger en engageret og musikalsk alsidig organist til en fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1. april 2026 eller snarest derefter.

Om os

Dragør Kirke er en levende kirke, hvor musikken spiller en central rolle i det meste: i gudstjenesterne, i de kirkelige handlinger og i det daglige liv med børn og voksne. Menighed, præster og menighedsråd både værdsætter og prioriterer det musikalske højt og ser frem til, at du som vores nye organist i videst mulige omfang vil være villig til at videreføre, gerne udvikle det eksisterende musikalske liv i og omkring kirken.
Dragør Kirke kendetegnes bl.a. ved en betydelig koncertvirksomhed, et velklingende SATB-kor til søndags- og helligdagsbrug, og dertil et velfungerende og værdifuldt børnekors-arbejde.

Vi arbejder tæt sammen med lokale institutioner som skoler, plejehjem og børnehaver og har et tæt og velfungerende samarbejde mellem præster og øvrige ansatte.

Dine arbejdsområder:

  • Alm. organisttjeneste ved gudstjenester, kirkelige handlinger mm., hvor understøttelse af menighedssangen har høj prioritet

  • Ledelse af Dragør Kirkes Kor (4 sangere, SATB)

  • Ansvarlig for sognets koncertprogram, planlægning og afvikling etc.

  • Deltagelse i div. udviklingsarbejde vedr. evt. særgudstjenester, alternative gudstjenesteformer, liturgisk fornyelse, mm.

  • Meget gerne være med til at skrive/udvikle af egne musikarrangementer til koret og børnekoret.

  • Tilsyn med orglet og kirkens øvrige instrumenter

  • Samarbejde med præster, menighedsråd og øvrige ansatte om kirkens musikliv

  • Administrative opgaver relateret til kirkens musikafdeling, herunder indberetning til løn for koret og lettere kommunikationsopgaver i forbindelse med koncertvirksomhed

  • Ledelse af kirkens børnekor har indtil videre været en væsentlig del af stillingen, men – menighedsråd og ansættelsesudvalg vil være interesseret i en dialog med ansøgere om fremtidig struktur på dette område

  • Integration af børnekorarbejdet i kirkens gudstjensteliv f.x. ifm. familie- og børnegudstjenester vil fortsat være en arbejdsopgave

Om dig

Vi forventer, at du:

  • er en dygtig, gerne erfaren, organist med en uddannelsesmæssig baggrund fra f.x. DKDM, RMC+PO eller MI+PO, eller forventer at afslutte lign. i nærmeste fremtid

  • kan spille både orgel og klaver på højt niveau

  • har interesse for både det klassiske og det rytmiske repertoire,

  • er fleksibel, samarbejdsvillig og engageret i at skabe et godt arbejdsmiljø

  • har lyst til at arbejde kreativt med musikarrangementer

  • er en god leder for koret og har pædagogiske evner til at arbejde med både voksne og børn

  • har et godt kendskab til folkekirkens liturgi og værdigrundlag.

  • er klar til at bidrage til den videre udvikling af Dragør Kirke som et kirkeligt og musikalsk centrum i sognet

Musikalske forhold:

  • Kirkens orgel: Jensen & Thomsen 1981; facade og 8 stemmer fra kirkens tidligere orgel (A.H. Busch & Sønner 1885) genanvendt, 1 stemme ændret og 1 stemme tilføjet 2007 af samme; 21 stemmer + 3 transmissioner.

  • Yamaha C3-flygel, nyintoneret og velspillende, vedligeholdt af Juhl Sørensen

  • SATB kor, består af fire stemmer, i alderen 37-52 år med rytmisk- og kammerkorerfaring, vibrato-løst klangideal

  • Akustisk er kirkens rum ret dæmpet og har ikke den store efterklang, så: kirken kan uproblematisk rumme både kammermusik og triojazz.

  • Mere eller mindre alt i elektronisk musikgrej: NORD Piano, fede lydkort, relevant software, nyere nodesamlinger. Yamaha digitalklaver i sognegården.

  • Børnekoret havde ved julekoncerten ca. 50 glade og syngende medlemmer, og sang taget af en totalt proppet kirke. God forældreopbakning, - også til det praktiske

  • (Gospelkoret kører i deres eget spor, og har intet med stillingen at gøre.)

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelsen sker ved Dragør Sogns Menighedsråd beliggende Kirkevej 170, 2791 Dragør.

Ansættelse af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.  Overenskomsten kan ses på Retsinformation.

Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.  Protokollatet kan ses på Retsinformation.

 Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. 

 Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 343.808 kr. årligt og basisløntrin 2 udgør kr. 361.226 kr. årligt. Indplacering sker efter anciennitet. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 29.105 kr.

 Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 356.301 kr. – 434.160 kr. årligt. Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.843 kr. – 71.200 kr. Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg. 

 Alle beløb – afrundet til hele kr. – er angivet i nutidskroner pr. 1. november 2025.

Ansøgning:

Ansøgning, bilag og referencer sendes pr. e-mail til menighedsrådet på 7193fortrolig@sogn.dk.
Ansøgninger skal være menighedsrådet i hænde senest mandag d. 2. februar kl. 12.00.

Prøvespil forventes afholdt søndag d. 1. marts og søndag d. 8. marts.

Yderligere information:

Vil du gerne orientere dig i, hvordan musiklivet har set ud i 2025, kan du kigge på vores hjemmeside.

Har du spørgsmål herudover, er du velkommen til at kontakte menighedsrådets kontaktperson Carsten Maass på carstenmaass11@gmail.com el. tlf.: 2646 1086 og/eller sognepræst Jens Bach Pedersen, jbp@km.dk el tlf.: 3253 0180

Instrumentbesigtigelse
og evt. prøvespil på kirkens instrumenter kan aftales efter behov med kirketjenerne.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Dragør Sogns Menighedsråd, Kirkevej, 2791 Dragør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/47756b61-b6b9-4d62-b450-f85147317d25

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet