Dygtig juridisk student med interesse for grøn omstilling og politik til Skatteministeriet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at bidrage til at skabe de love, som skal sikre finansiering af den offentlige sektor og den grønne omstilling? Vil du være med til at omsætte regeringens tanker på skatteområdet til konkret lovgivning, som påvirker hverdagen for mange borgere og virksomheder? Så er du måske vores nye student i kontoret for Miljø, Energi og Motor.

Om stillingen
Du vil blive en del af kontoret Miljø, Energi og Motor, hvor vi arbejder med lovgivning og policy-udvikling på ovenstående fagområder, som i høj grad er påvirket af EU-retten og klimadagsordenen. Vi er et tværfagligt kontor med økonomer, statskundskabere og jurister, som arbejder tæt sammen om at løse kontorets opgaver.

En stor del af kontorets opgaver på det juridiske område består i at udarbejde lovgivning og vurdere nye politiske tiltag. Derudover laver vi ministerbriefs og notater, besvarer spørgsmål fra såvel Folketinget som borgere og virksomheder, deltager i internationalt arbejde på skatteområdet, herunder særligt ift. EU-institutionerne, og meget andet.

Du vil primært skulle bistå kontorets jurister, og du vil i stillingen få indblik i kontorets fagområder samt forvaltnings- og EU-retten. Dine opgaver vil spænde over et bredt område og vil bl.a. omfatte:

  • bistand vedrørende lovforberedende arbejde, f.eks. lovforslag
  • besvarelse af henvendelser til ministeren og kontoret
  • udkast til både juridiske og ikke-juridiske tekster
  • overvågning af retssager på området både nationalt og i EU-regi
  • aktindsigtssager
  • vurdering af advokatsalæroverslag
  • anmeldelse af nye statsstøtteordninger til EU-kommissionen.
Vi har et stort fokus på din faglige udvikling og giver dig løbende opgaver af stigende sværhedsgrad. Du vil opleve et godt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på at hjælpe hinanden og have det sjovt sammen, ligesom vi tilbyder gode muligheder for kompetenceudvikling.

Om dig
Du er fagligt dygtig, læser jura på universitetsniveau og har gerne færdiggjort 3. semester. Du interesserer dig for skatteret, EU-ret og politik og har gode formulerings- og samarbejdsevner. Herudover forventer vi, at du er engageret, omhyggelig, har gåpåmod og kan arbejde selvstændigt.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med MS-Office pakken, primært Word og Excel.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for Skatteforvaltningen.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Som student i Skatteministeriet, har du mulighed for at blive en del af studenternetværket, med ca. 25 studenter på tværs af departementet. Netværket for studenterne bruges bl.a. til vidensdeling og sparring på tværs af fagkontorerne. Der afholdes løbende arrangementer målrettet studenterne, som giver anledning til nye bekendtskaber og netværksdannelse.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, karakterudskrift samt øvrige relevante bilag via linket ”Søg stillingen” senest den 30. august 2023. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fuldmægtig Melisa Øz på telefonnummer 7237 7984 eller fuldmægtig Ida Waagepetersen på telefonnummer 7237 7972.

Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen.

Der er tale om et fleksibelt job, hvor vi udviser hensyn til dit studie. Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på www.skm.dk/job.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skatteministeriet, Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171501&DepartmentId=6058&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891560

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet