BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du at være tovholder for flere borgere og viderebringe dine faglige kompetencer til dine kollegaer? Kunne du tænke dig at blive en del af vores ressourcestærke hjemmeplejegruppe, hvor samarbejde og godt humør vægtes højt? Så er hjemmeplejen i Dragør måske stedet for dig.
Vil du med på holdet?
Som Social-og sundhedsassistent i hjemmeplejegruppen vil du være med på et hold, der har fokus på rehabilitering, tidlig opsporing og tidlig indsats samt sikre det faglige lederskab inden for serviceloven. Du har tæt samarbejde med kollegaer, områdeleder og disponenter i forhold til planlægning og levering af indsatser til borgere i eget hjem.
Dragør kommunes hjemmepleje består af to hjemmeplejegrupper; Team Nord og Team Syd. I hver gruppe er der ca. 20 social- og sundhedshjælpere, 3-4 social- og sundhedsassistenter og rengøringspersonale. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker og ergoterapeuter, som bl.a. har ansvaret for §83a og APV hjælpemidler. Vi bor sammen under ét tag, så derfor vil man dagligt møde de forskellige faggrupper.
Vi forventer af dig
Som social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen skal du være med til at sætte fagligheden højt og sætte borgeren i centrum. Hos os sætter vi omsorg, rehabilitering, helhedspleje, trivsel og det gode borgerliv i højsædet.
- Du sætter pris på tydelig og konstruktiv ledelse og bidrager med godt følgeskab.
- At du brænder for den borgernære pleje og altid har borgeren i centrum.
- Du skal trives med at arbejde selvstændigt, tage ansvar og vejlede kollegaer.
- At du kan have det faglige overblik over borgerne i gruppen og være tovholder på komplekse forløb.
- At du er med til at sikre en god faglig dokumentation i Cura.
- Gerne erfaring med tidlig opsporing.
- Gerne oplæringsvejleder for Social- og sundhedsassistent elever.
- At du arbejder rehabiliterende.
Vi tilbyder
- En veltilrettelagt introduktion med mentorordning.
- Tværfagligt møde 1 gang om ugen med fokus på tidlig opsporing og indsats, herudover personale møder og faglige sparringsmøder.
- Engagerede og kompetente kollegaer med tæt sparring og godt humør.
- Høj trivsel, hvor vi hjælper hinanden på tværs af grupperne.
- En synlig og tydelig ledelse.
- En attraktiv arbejdsplads, hvor vi dagligt har vores færden i en smuk grøn og historisk kommune.
Desuden tilbyder Dragør kommune en del rabat aftaler på:
Forbrugsforeningen, FYSIQ, SATS.
Der ydes tilskud til:
Den nye svømmehal i Dragør, massage, kiropraktor og osteopat.
Dragør kommune har også igennem feriefonden et feriehus man kan leje til fordelagtig pris i Isaberg, Sverige.
Er du blevet nysgerrig og kunne tænke dig at komme med på holdet? Kan du kontakte områdeleder June Christiansen på telefon 32 89 15 46 eller områdeleder Nikoline Munkebæk på telefon 32 89 15 49.
Det praktiske
Stillingerne er på 37 timer eller efter aftale - med weekendvagt hver 4. weekend.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for ”ny løn”.
Ansøgningsfrist
16. februar 2024.
Samtaler afholdes løbende.
Tiltrædelse
1. april eller efter aftale
Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job
Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.
Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.
Stillingsbetegnelse
Social- og sundhedsassistent
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig
Virksomhedsoplysninger
Hjemmeplejen
Tiltrædelse
1. april 2024
Ansøgningsfrist
16. februar 2024
Kontaktperson
June Christiansen på telefon 32 89 15 46 eller områdeleder Nikoline Munkebæk på telefon 32 89 15 49
Uddannelse
Social- og sundhedsassistent
Arbejdsområde
Hjemmepleje
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hjemmeplejen, Wiedergården, 2791 Dragør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980083