BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du tænke dig et spændende job i en af verdens førende cateringselskaber - sammen med nogle dygtige og dedikerede kolleger i perioden april - oktober, så er jobbet her måske lige noget for dig. Vi er ved at gøre klar til højsæsonen og er således på udkig efter 40 nye kolleger til vores cateringafdeling, 'Dishwash' og andet.
Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår og et godt og imødekommende arbejdsmiljø, samtidig med muligheden for at levere cateringydelser af en høj kvalitet til vores kunder. Der er ingen formelle faglige krav for at være egnet til jobbet, der primært består i:
- at anrette mad, drikke og service på bakker, skåle og i trolleys
- pakning af drikkevarer, snacks, frugt mm. i trolleys
- klargøring af service og andet til rengring i vores vaskemaskiner
- at tilberede og forberede mad og halvfabrikata
Er du chauffør, har du mulighed for at komme i betragtning til lodsning af udstyr og mad til flyverne i lufthavnen. Det kræver du har et EU bevis, men det kan vi hjælpe med.
Dine kvalifikationer:
- Har et dansk eller svensk CPR nummer
- Har- eller kan få en dansk bankkonto
- Ren straffeattest og kan gennemgå en udvidet baggrundskontrol
- Er mødestabil og samarbejdsorienteret
Vi har 23 forskellige nationaliteter og du behøver derfor ikke at kunne tale dansk.
Arbejdstiden er hverdage og hver anden weekend.
Er jobbet her noget for dig, kender du nogle som kunne være interesserede i en af de ledige stillinger, så send os en mail på p.bornaes@newrest.eu
Men skynd dig - du skal være sikkerhedsgodkendt før opstart så send os dit cv med navn, telefonnummer og mailadresse så hurtigt som muligt, så er du med i puljen. Og hvem ved, hvis du gør det godt, er du måske en af dem vi fastansætter efter udløbet af perioden?
Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
NEWREST DENMARK A/S, Kompasrosevej, 2791 Dragør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984691