Bygningskoordinator

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hovedstadens Beredskab søger en dygtig og erfaren bygningskoordinator til at styrke vores team. Vi arbejder aktivt med at beskytte liv, miljø og værdier, og bygningerne spiller en vigtig rolle i beredskabets opgaver. Som bygningskoordinator vil du være med til at sikre en optimal drift af vores bygningsmasse og brandstationer, og du kommer til at bidrage til en effektiv og sikker beredskabsindsats.


Teknisk afdeling består af 3 selvstændige områder. Bygninger og Materiel, Service og Mundering samt Værksteder. Vi er i alt knap 70 medarbejdere i afdelingen og har en lang række af forskelligartede opgaver. Herunder drift, service og vedligehold af Bunkers og sikringsanlæg, brandhaner, køretøjer og bygninger, elektronisk materiel, brandmateriel, mundering. Derudover har vi smedeværksted, røgdykkerværksted indkøb og administration og ikke mindst drift af Hovedstadens Beredskabs bygninger og brandstationer.

Lige nu søger vi en dygtig og erfaren bygningskoordinator til Teknisk Afdeling.  Du har en baggrund som bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller lignende. Vi søger en medarbejder til en nyoprettet stilling hvor du blandt andet kommer til at stå for at koordinere og styre de bygge- og ombygningsprojekter, som vi står for i afdelingen. Som bygningskoordinator vil du være med til at sikre en optimal drift af vores bygningsmasse og bidrage til en effektiv og sikker beredskabsindsats. Du vil referere til chefen for teknisk afdeling.


Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:

  • Ansvar for vedligeholdelse og drift af Hovedstadens Beredskabs bygninger og ejendomme
  • Planlægning og gennemførelse af renoverings- og ombygningsprojekter
  • Koordinering med eksterne leverandører og samarbejdspartnere
  • Udarbejdelse og opfølgning på budgetter og indkøb af materialer og løsninger
  • Identifikation af behov for kapacitetsudvidelser eller optimering af bygningsfaciliteterne
  • Rådgive og assistere den bygningsansvarlige brandmester i forbindelse med reparations- og vedligeholdelses opgaver på vores brandstationer
  • Projektstyring af mindre byggeprojekter, f.eks. udskiftning af køkkener i samarbejde med stationernes bygningsansvarlige
  • Projektering i mindre omfang herunder tegneopgaver
  • Kontrakter på vedligeholdelse
  • Kontrol af opgaver på tekniske installationer, f.eks. porte, udsugningsanlæg trykluftanlæg m.m.
  • Kontakt til bygningsejere / udlejere
  • Samarbejde med afdelingens egne håndværkere

Vi forventer at du:

  • Har en uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. bygningsingeniør, bygningskonstruktør el.lign.
  • Har erfaring med koordinering af vedligeholdelse og renovering af bygninger
  • Har erfaring med bygningsvedligeholdelse og mindre anlægsarbejde
  • Har kendskab til processen for ansøgning om byggetilladelser
  • Har erfaring med planlægning, projektstyring og projektering
  • Kan trække på egne erfaringer fra praksis
  • Kan arbejde systematisk og bevare overblikket
  • Har evnen til at kommunikere klart og effektivt med eksterne leverandører og interne samarbejdspartnere
  • Har erfaring med økonomistyring og kan sætte dig ind i nye IT-systemer
  • Har et godt kendskab til MS-Office pakken på brugerniveau
  • Erfaring med samarbejde på tværs af organisationer
  • Er serviceminded og har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Har kørekort, B

 

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en organisation med højt til loftet og gode muligheder for selvstændigt ansvar og udvikling. Vi lægger vægt på en åben og konstruktiv kultur med fokus på samarbejde og faglig udvikling.

 
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.

Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage og flekstid og du har adgang til træningsfaciliteter. 
 
Forventet tiltrædelse:
1. september 2023

Du vil blive tilknyttet afdelingen Teknik. Dit primære arbejdssted vil være på Enghavevej 84, 2450 København SV.
 
Ansøgning
Du søger stillingen via knappen nedenfor.

Husk at vedlægge CV, ansøgning, kopi af kørekort (for- og bagside) samt eksamens- og
uddannelsesbeviser.

Ansøgningsfristen er 23. juni 2023.

Der vil blive indhentet en straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Samtaler forventes afholdt i uge 27 og 28 2023.  

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teknisk chef Lasse Bederslev på tlf. +45 2058 7122.

 

Om Hovedstadens Beredskab
Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med næsten 1.000 medarbejdere og et samlet budget på ca. 550 mio. kr. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer.

Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.

Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.









 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hovedstadens Beredskab, Enghavevej, 84, 2450 København SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://hbr.career.emply.com/ad/bygningskoordinator/rsycnh/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840597

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet