Børnehuset Halvejen søger 35 – 37 timers pædagog, med souscheffunktion

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du drevet af at arbejde i en 0-6års institution og er nærvær, tryghed og omsorg vigtige elementer i dit arbejde? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega.

Vi søger en uddannet pædagog til vores hjertevarme 0-6 års institution, Børnehuset Halvejen i Dragør med souscheffunktion.

Vuggestuen, Hollænderhus er normeret til 43 børn fordelt på 3 vuggestuegrupper.

Børnehaven, Kornblomsten, er funktionsopdelt og normeret til 60 børn. Begge huse ligger i rolige omgivelser med stisystemer, marker, kolonihaver og med Hollænderhallen som nærmeste nabo.

Hos os er både faglighed og relationer i højsædet, og i huset lærer både store og små gennem nærvær, leg og bevægelse. Nærmiljøet byder på mange oplevelser, og husets ladcykler gør det muligt at udforske den verden, der ligger lidt længere væk, end de små ben kan holde til

Lidt om dig:

  • Du er uddannet pædagog.
  • Du har et godt overblik, kan navigere i kompleksitet, og lader dig ikke slå ud når dagen ikke blev som forventet.
  • Du er relationskompetent – kendskab til ICDP vil være godt, men ikke et krav.
  • Du arbejder med udgangspunkt i børns perspektiver.
  • Du forstår at arbejde systematisk med Den Styrkede Læreplan.
  • Du er god til at formulere dig i både skrift og tale.
  • Du har lyst til at lære nyt - og sammen med os blive klogere på praksis gennem sparring med hinanden.
  • Du er nysgerrig på ledelse, og kan se dig selv være med i et ledelsesteam med de opgaver, der hører sig til dette. Eksempelvis som stedfortræder for leder, indgå i ledersupport, være faglig rollemodel og være tovholder på diverse indsatser

Vi tilbyder
Et Børnehuset hvor alle børn skal have en indholdsrig og tryg dag lige fra modtagelsen om morgenen, gennem alle dagens aktiviteter og til børnene skal med forældrene hjem igen. Børnene skal have tætte og gode relationer, både til de voksne og til de andre børn. Og alle forældre skal opleve et trygt og godt samarbejde med personalet, så vi sammen kan sikre de bedste betingelser for børnenes trivsel og udvikling.

Hos os er trivsel og et godt arbejdsmiljø grundlaget for et godt fagligt fællesskab. Derfor er gode dialoger og åbne refleksioner om vores fælles praksis vigtige og vi har tilrettelagt forskellige mødefora, hvor dette kan imødekommes. Vi prioriterer tid til at styrke det faglige fællesskab både på tværs af huset, men også i mindre teams.
Et sundt fagligt miljø er grobund for trivsel og skaber grundlag for en høj social kapital – hvorfor det er en del af Børnehuset Halvejens DNA.

Personalegoder
Kommunen tilbyder en række personalegoder, såsom erhvervskort til offentlig transport, hvor du sparer op til 50% på daglig transport skattefrit. Tilskud til massage og Dragør Svømmehal. Rabat på dit kontingent til træningscentrene FYSIQ og SATS. Eller er du mere til at leje kommunens skønne sommerhus i Sverige, så er det også en mulighed.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med Dragør Kommune. Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved eventuel ansættelse indhentes straffe- og børneattest og tages referencer.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at ringe til leder Ulrik Raff på telefon 29 16 13 24 eller skrive på mail ulrikr@dragoer.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du er også velkommen til at komme på besøg, blot du sender en mail og aftaler hvornår.

Stillingen er på 35-37 t/u og vi holder ansættelsessamtaler i uge 47.

Ansøgningsfrist er den 20. november 2023.

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job

Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.

Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.

Stillingsbetegnelse
Souschef

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 35-37 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger
Børnehuset Halvejen

Tiltrædelse
Hurtigst muligt

Ansøgningsfrist
20. november 2023

Kontaktperson
Ulrik Raff på telefon 29 16 13 24 eller skrive på mail ulrikr@dragoer.dk

Uddannelse
Pædagog

Arbejdsområde
Børn

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Halvejen, Halvejen, 2791 Dragør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936246

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet