Vil du arbejde et sted, hvor der er fokus på både faglighed, omsorg og arbejdsglæde? Så er du måske vores nye kollega i dagvagt på Enggården – Dragørs eneste plejehjem.
Vi søger en social- og sundhedsassistent til fast stilling i dagvagt på fuld tid og som udgangspunkt med arbejde hver tredje weekend.
Vi har for nylig gennemført en ekstern analyse, der har givet os værdifuld indsigt i både vores styrker og udviklingsområder. Derfor har vi nu en haldleplan med særligt fokus på at styrke fagligheden, tydeliggøre arbejdsgange og samtidig bevare vores stærke fællesskab og omsorgsfulde kultur. Du bliver en vigtig del af denne proces og får rig mulighed for at præge både hverdagen og udviklingen på Enggården med dine faglige kompetencer og idéer.
Hos os får du mulighed for at
- være en aktiv del af faglig udvikling og forbedring af arbejdsgange
- sætte dine fagspecifikke kompetencer i spil og få indflydelse
- deltage i et stærkt, tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, terapeuter og andre faggrupper
- arbejde i moderne og gode fysiske rammer med fokus på trivsel
- få grundig introduktion og en fast mentor, der følger dig tæt i opstarten
- få adgang til kurser, skoleforløb og løbende kompetenceudvikling
- være en del af et trygt arbejdsmiljø med en synlig og nærværende ledelse
Vi forventer, at du
- er uddannet social- og sundhedsassistent
- har lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vi løfter i flok
- arbejder ud fra personcentreret omsorg og med respekt for den enkelte beboer
- har fagligt engagement, struktur og fleksibilitet
- er stabil og ansvarsbevidst i dit arbejde
- ser værdien i sparring og samarbejde på tværs af faggrupper
Om afdelingen og Enggården
Du bliver en del af vores almen plejeafdeling med 28 plejeboliger. Her arbejder vi tæt sammen – både i teamet og med husets øvrige fagpersoner. Enggården rummer i alt 117 boliger og er kendetegnet ved hjemlighed, høj faglighed og fokus på et aktivt hverdagsliv for beboerne. Vi dokumenterer i CURA og har stærkt fokus på refleksion, faglig sparring og videndeling.
https://dreambroker.com/channel/o25c75l5/iframe/cxf4u1y8
Ansøgningsfrist
Søndag den 3. august 2025 og samtaler afholdes løbende.
Vil du vide mere – eller komme forbi og mærke stemningen?
Kontakt områdeleder Lene Korsgaard på telefon 53 73 03 86 eller medarbejderrepræsentant Christina (tillidsrepræsentant for FOA) på telefon 53 73 03 84.
Vi tager gerne en snak og byder dig velkommen til et uformelt besøg.
Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job
Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.
Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.
Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.
Stillingsbetegnelse
Social- og sundhedsassistent
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig
Virksomhedsoplysninger
Omsorgscenteret Enggården
Tiltrædelse
Snarest muligt
Ansøgningsfrist
3. august 2025
Kontaktperson
Områdeleder Lene Korsgaard, telefon 53 73 03 86
Uddannelse
SSA
Arbejdsområde
Ældrepleje/sundhed
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Omsorgscenteret Enggården, Engvej, 2791 Dragør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/248069bd-76eb-4b0b-a6c5-3ed21d2e0212